Mærkning af kabler er også grøn tankegang
Alene i Danmark sker der årligt graveskader for op mod 300 millioner DKK. HIN har ellers en løsning på problemet i form af 3M’s Dynatel-kabelsøgere, som både indgår i en større 3M-systemløsning til kabelidentifikation.
Det er en kendt og beklagelig sag, at gravkøer elsker kabler. Alene i Danmark sker der årligt graveskader for op mod 300 millioner kroner, og det er ikke alene dyrt. Det kan også være farligt, hvis en gravemaskine rammer gasledninger eller spændingsførende kabler. I statistikken er det i høj grad kabler og ledninger inden for ”vores” domæner, der bliver beskadigede. Tallene taler deres eget klare sprog: Tele- og datakabler tegner sig for 84,1 procent af graveskaderne, mens elkabler udgør otte procent ifølge data fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Årsagen er primært, at både el- og datakabler ligger rundt regnet 45 centimeter nede i jorden og typisk under fortov eller vejrabatten, hvor det meste af gravearbejdet finder sted. Det skal ses i forhold til gasrør, der som regel er gravet 70 centimeter ned og vand med 80 til 100 centimeter – igen under fortov eller rabat, mens afløb- og fjernvarmerør typisk er placeret under kørebanerne.
3M Dynatel X-serie giver et klart billede
En oplagt løsning på problemet kommer fra 3M, som HIN repræsenterer. Det er Dynatel XE-serien af kabel- og rørsøgere, der indgår i en løsning, som i større eller mindre grad kan suppleres med ”points” - eller markører som de også kaldes – eller dækfolier fra 3M, som meget effektivt kan fortælle kabelsøgerne om installationer i/under jorden og hvilke medier, installationerne fremfører. Ud over en registrering af installationer til opdateringer af LER-oplysningerne, så er løsningen også oplagt, før en entreprenørvirksomhed overhovedet sætter nøglen i gravemaskinen.