23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Stor interesse for 3D-print i Odense

Mere end ethundrede messegæster troppede onsdag op til den første udgave af præsentationen af de aktuelle muligheder med 3D-metalprint under årets store begivenhed for metalindustrien, hvor tovholder Uffe Ditlev Bihlet guidede deltagerne igennem.

Tov- og oplægsholder Uffe Ditlev Bihlet, Force Technology, guidede de mere end ethundrede tilhørere gennem mulighederne, med vurderinger af hvordan man kan benytte teknologierne her og nu.Aktuelt er flere hovedteknologier i spil, vurderer han. Det er de såkaldte pulversintringsteknologier, Selective Laser Meltring, SLM, og Selective Laser Sintring, SLS.

Hertil er der Binder Jetting, der anvender en form for Inkjetteknologi, hvor emner "limes" sammen og sintres/varmebehandles til solide emner. Og endeligt Laser Cladding, hvormed der med fordel kan tilføje specielle detaljer til ekisterende emner.

Hver metode har sin fordele og ulemper, men fælles for dem er, at de store fordele, der kan implementeres i de konkrete emner også kræver en aneelig investering, hvis brugerne selv skal investere i produktionsudstyret.

Hvad angår råvareprisen, så svinger helt afhængigt af legeringstypen, men en cirkapris på 500 kroner kiloet er forventeligt.

De forskellige fremstillingsteknologier i spil er især relevante, når det kommer til skræddersyede- og vægtoptimerede emner og konstruktioner.

Det kan eksempelvis være emner, der har gavn af optimerede køle-/væskeflydestrukturer såsom sprøjtestøbeværktøj, motorkomponenter, pumper og hydrulikemner.

I dag er aerospace-, automobil- og medicoindustrien typiske anvendere af 3D-metalprintteknologierne, men et voksende marked for proteser, der er form- og vægttilpasset den enkelte bruger, er også godt på vej.

3D-metalprintspecialisten blev på scenen suppleret af Søren Kvejborg fra Kvejborg ApS, Henrik Larsen fra Ipes A/S og Thomas Tønnesen fra Protech ApS.

Sammen demonstrerede de en fremstillingsproces, hvor et emne til flyindustrien blev udsat for en Reverse Engineering-proces ud fra en 3D-skanning, over optimering i Cad-software til den endelige fremstilling med 3D-print. 

Der er gratis adgang til messen og morgenmøderne, når du registrerer dig på www.vtm2017.dk

 

Odense Congress Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Odense Kommune
Danmark
CVR nummer: DK71172112
P nummer: 1002336851

Send til en kollega

0.096