Fra Viborg til verden. Det er det ultrakorte fortælling om Danish Export Association, som i 2025 runder et skarpt hjørne. Her har foreningen 60-års jubilæum, og der er sket meget med vores forening, med verden og med dansk eksport

I 1965 slog 11 midt- og vestjyske virksomheder sig sammen i Midt- og Vestjysk Eksportforening. Under devisen ”Sammen er vi stærkere” skulle fællesskabet sikre dem alle bedre muligheder for at sælge deres produkter på nye markeder.

11 virksomheder er blevet til mere end 700, og efter flere navneskift er vi blevet til Danish Export Association – en 60 år gammel størrelse, der står på de samme værdier og forfølger den samme mission som i 1965, og samtidig en forening, som har udviklet sig gennem alle årene.

At runde et skarpt hjørne er altid en god anledning til et ”trip down memory lane”, så lad os kaste et blik på de seneste 60 år i verden og i Danish Export.

Mand på månen og første direktør i Jysk Eksportforening
60’erne blev årtiet, hvor Neil Armstrong satte sine fødder på månen, og hvor de danske eksportører også begyndte at sigte mod stjernerne. I samme år som månelandingen, i 1969, fik foreningen, der allerede havde skiftet navn fra Midt- og Vestjysk Eksportforening til Jysk Eksportforening, sin første direktør i form af Chresten Jørgensen.

I 1960’erne udgjorde landbrugs- og fiskerivarer omkring 50 procent af den danske eksport, mens det industrielle samt tjenester fyldte resten. Det var nærmarkederne, Vesttyskland, Storbritannien og Sverige, vi handlede mest med.

Oliekrise og et eksportfællesskab for hele Danmark
I 1970’ernes Danmark skulle bilen parkeres om søndagen, og vi skruede lidt ned for varmen, da oliekrisen ramte. De danske eksportører skruede til gengæld op for blusset i eksportfællesskabet, som endnu engang skiftede navn. Nu kom vores forening til at hedde Dansk Eksportforening for Gruppesamarbejde – i daglig tale DEGA – og var nu et eksportfællesskab for virksomheder fra hele landet.

Det var stadig vores nærmarkeder, vi handlede mest med, men DEGA foretog også de første delegationsture til oversøiske markeder. Det bliver blandt andet til en tur til Alaska for at finde nye samarbejdspartnere inden for fiskeriindustrien. Eksporten af landbrugsvarer fylder nu omkring en tredjedel af den samlede eksport, mens industri kommer til at fylde mere i eksportstatistikkerne.

Murens fald og messe i Kina
I 1989 faldt Berlinmuren. Genforeningen af Europa fik stor betydning for den europæiske samhandel, og der åbnede sig et helt nyt marked for danske eksportører, som nu også kunne begynde at sælge varer til landene i Østeuropa. 

Eksportmønstrene ligner meget 1970’ernes, hvor salg til industrien fylder omkring 40 procent, mens landbrug og service deles om den resterende del af den danske eksport. Medicinalvarer begynder så småt at få en eksportmæssig betydning.

I 1981 tog Danish Marine Equipment, det som i dag er Danish Export – Marine – til Kina for at deltage i Marintec China for første gang. Det er en messe, som vi stadig deltager i, og som er et vigtigt udstillingsvindue for de danske maritime eksportører. På grund af det langvarige og tætte samarbejde, blev Danmark i 2023 udnævnt som officiel medvært for Marintec China. 

Det var i øvrigt også i 1981, at IBM lancerede den første PC. Det blev startskuddet til den digitaliserede verden, vi lever i i dag, og hvor de digitale værktøjer får større og større betydning for de danske eksportører.

WTO og EU’s indre marked
1990’erne var et betydningsfuldt årti for global samhandel. Sovjetunionen blev opløst, hvilket gav adgang til en række nye markeder. 

Samtidig blev EU’s indre marked oprettet, og den frie bevægelighed for varer, tjenester, kapital og arbejdskraft fik en enorm betydning for dansk eksport. 

Det var også i 90’erne, at verdenshandelsorganisationen WTO blev etableret og satte standarder for internationale handelsregler.

Fødevarer og komponenter til industrien fyldte stadig en stor del af eksporten, mens også medicinalvarer fik stadigt større betydning. 

Finanskrise og første direktørskifte
Vi overlevede alle sammen Y2K, uden at verdens computersystemer brød sammen. Til gengæld kollapsede verdensøkonomien i en global recession under finanskrisen. Det påvirkede stort set alle verdensmarkeder og den globale handel.

Årtiet bød dog også på EU’s østudvidelse i 2004, som er den største enkeltstående udvidelse nogensinde, og som skabte nye eksportmuligheder for danske virksomheder.

I Eksportforeningen, som vi efterhånden var kommet til at hedde, foretog man det første direktørskifte i foreningens historie, da Ulrik Dahl i 2004 overtog efter Chresten Jørgensen. Den nye direktør havde en baggrund fra Udenrigsministeriet, hvor han blandt andet havde været generalkonsul i Japan og Shanghai. Under Ulrik Dahl oprettede Eksportforeningen et kontor i Shanghai, som i dag fortsat driver netværk for danske virksomheder i Kina.

På hjemlig grund i Silkeborg flyttede foreningen fra små lokaler i centrum af byen til større på Glarmestervej for at gøre plads til den voksende medarbejderflok.

Brexit og eksportakademi
I midten af 2010’erne rokkede Storbritannien ved EU-fundamentet, da de stemte ”leave”, og Brexit blev en realitet. Det førte til langvarige forhandlinger om fremtidige handelsbetingelser, og det førte til usikkerhed omkring den fremtidige eksport til det, der hidtil havde været et af vores største og vigtigste eksportmarkeder. 

Her ti år senere er de fleste handelsaftaler efterhånden faldet på plads, og Storbritannien er i dag vores fjerdestørste eksportmarked og fortsat en vigtig samhandelspartner.

I 2010 afholdes første seminar i eksportakademiet – det nuværende Danish Export Academy. Det bliver endnu et af foreningens tilbud, der skal hjælpe danske eksportører til at stå stærkere globalt.

Der fusioneres med Vindmølleindustrien i et samarbejde om at styrke eksporten af vindteknologi. I kraft af samarbejdet etableres det fælles datterselskab Danish Wind Export Association. I dag er Vindmølleindustrien blevet til Green Power Denmark, og Danish Wind Export Association er blevet til Danish Energy Export, og samarbejdet om energieksport lever i bedste velgående.

Danske kompetencer inden for miljø- og energiteknologi og den grønne omstilling i flere sektorer har placeret os solidt på markeder verden over.

I 2016 bliver Danish Export Association – det hedder vi nemlig fra 2011 - herre i eget hus, da vi overtager Eksportens Hus på Lysbrohøjen, hvor vi også har hjemme i dag. Her har vi gennem årene skabt rammerne for videndeling, netværk og eksportaktiviteter.

Krig, corona og to nye direktører
Vi er ikke engang halvvejs gennem 2020’erne, men listen af verdensomvæltende begivenheder er allerede betydelig. COVID-19 lagde verden ned og betød massive globale forstyrrelser i produktion og forsyning. COVID-19 lærte os dog også at bruge digitale værktøjer i endnu højere grad i eksportsalget og i kontakten med vores globale partnere.

Ruslands invasion af Ukraine førte til energikrise og et øget fokus på forsyningssikkerhed. I kølvandet på krigen fulgte inflation og recessionstrusler. Et af vores vigtigste markeder, Tyskland, blev hårdt ramt, men har i 2025 vedtaget massive investeringer i infrastruktur, og forsvar, og Europas vigtigst økonomiske motor ser ud til at komme op i højere omdrejninger. 

Det blev årtiet, hvor USA overhalede Tyskland som vores største eksportmarked. Danske virksomheder eksporterer for godt 290 milliarder kroner til USA hvert år. Medicinalvarer er en vigtig post på den dansk-amerikanske handelsbalance.

Da Donald Trump blev indsat som USA’s 47. præsident i januar 2020, kom toldbarriere og global handelskrig til at fylde meget. Det har dog langt fra betydet, at USA er uattraktivt som marked, men det kan give anledning til at genoverveje forsyningskæder og markeder, og til at man retter fornyet fokus mod nærmarkederne og EU’s indre marked.

Set fra egen andedam byder 20’erne på ikke bare et men hele to gange direktørskifte. I 2022 bliver Ulrik Dahl efter næsten 20 år på posten kaldt til Sydney, hvor jobbet som Danmarks generalkonsul venter. I stedet tiltræder Anette Galskjøt, som også kommer med erfaring fra blandt andet Udenrigsministeriet. Tre år senere kalder selvsmamme ministerium igen, da der skal findes en ny generalkonsul til Hamborg. Valget falder fornuftigt nok på Anette, og i juli 2025 overtager vicedirektør og leder af Danish Export Academy, Sebastian Schwarz, direktørtitlen.

Og så har vi fået vokseværk. Eller vores ejendom har i hvert fald. I december 2024 kan vi slå dørene op til Danish Export Academy, som er opført i forbindelse med Eksportens Hus, og som fremover skal skabe ramme om læring, videndeling, netværk, konferencer og meget andet, der skal bidrage til vores fælles mission; at øge den danske eksport – også de næste 60 år.