23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Milexia Nordics: Et stærkt første år under Milexia Group

Milexia Nordics – tidligere Cabcongroup – kunne i juni 2025 markere ét år som en del af Milexia Group. Et år med øget teknisk kapacitet, nye forretningsområder og styrket internationalt udsyn.

I juni 2024 blev Cabcongroup opkøbt af den franske koncern Milexia Group – en af Europas førende leverandører inden for distribution og integration af højteknologiske komponenter og systemer. Opkøbet var et strategisk skridt for begge parter: Det styrkede Milexias tilstedeværelse i Norden og Asien og gav samtidig Cabcongroup adgang til et større internationalt netværk og flere ressourcer.

Som led i integrationen skiftede Cabcongroup navn til Milexia Nordics og overtog ansvaret for Milexias aktiviteter i hele Norden. Det betød ikke blot en ny visuel identitet, men også en central rolle i den videre udvikling af Milexias regionale tilstedeværelse samt udvidelse til nye forretningsområder.

Et år senere – mærkbare forandringer og fælles retning
Effekten af integrationen mærkes i dag tydeligt på tværs af Milexia Nordics’ afdelinger i Danmark, Sverige, Norge, Finland og Hongkong. Fælles værdier og strategier fra Milexia Group er blevet en naturlig del af hverdagen og understøtter en samlet retning for organisationen. Ifølge Jacob Jørgensen, Sales Manager i Milexia Nordics, har adgangen til Milexias europæiske netværk været den mest markante forandring:

“Adgangen til Milexias stærke europæiske netværk – både på leverandør- og kollegasiden – har åbnet døre til nye partnere, nye produkter og nye markeder. Og det uden at vi har givet afkald på vores lokale relationer eller måde at arbejde på.”

- Sales Manager Milexia Nordics, Jacob Jørgensen

Milexia DNA åbner nye markeder
Integrationen i Milexia Group har været langt mere end blot en navneændring for Milexia Nordics. Den franske koncerns historiske kerneforretning har været avancerede løsninger inden for RF- og mikrobølgeteknologi – og med integrationen er denne tekniske arv nu blevet en del af Milexia Nordics’ DNA. Det har åbnet op for helt nye muligheder i Norden.

Særligt inden for områder som kommunikation, radar, positionering og forsvar har virksomheden på blot ét år opbygget ny ekspertise, udvidet sin leverandørportefølje og åbnet døren til nye industrier. Milexia Nordics står nu med en markant styrket position – både teknisk og kommercielt – og har allerede konkrete løsninger i spil hos kunder med høje krav til performance og robusthed. Samtidig forbliver virksomhedens oprindelige kerneområder fortsat i fokus – herunder elektromekaniske komponenter, passive løsninger, kabler og ledningssystemer – med et tydeligt mål om at levere kundetilpassede løsninger, hvor kvalitet og lokal support går hånd i hånd med adgang til globale teknologier.

Gennem Milexia har virksomheden fået adgang til en række nye, strategiske partnere, der hver især styrker kerneområderne:

·         Mini-Circuits, som udvider sortimentet inden for RF- og mikrobølgeløsninger

·         Calian, leverandør af avancerede systemer til satellitkommunikation og forsvar

·         Microchip, som åbner nye muligheder inden for embedded systemer og halvledere

·         Septentrio, med præcisionsmodtagere og teknologi, der beskytter mod jamming og spoofing

·         Tai-Saw, producent af kompakte SAW-komponenter til RF- og timingløsninger

“Vi har stadig den samme kvalitet, erfaring og stærke kundedialog, som vores kunder kender os for. Forskellen er, at vi nu kan tilbyde endnu mere – med adgang til nye leverandører, produktområder og ressourcer på tværs af Europa,” forklarer Jacob Jørgensen.

Stærkt fodfæste i forsvarssektoren
I forbindelse med integrationen har Milexia Nordics i stigende grad rettet sit fokus mod forsvarssektoren, hvor behovet for robuste og driftssikre teknologiske løsninger er voksende.

På det norske marked oplever virksomheden en markant efterspørgsel fra brancher som forsvar, offshore og maritim industri – områder, hvor udstyr skal kunne fungere stabilt under krævende forhold og i miljøer med risiko for signalforstyrrelser.

For at imødekomme disse krav har Milexia Nordics styrket sin tekniske kapacitet lokalt ved at ansætte en specialiseret Field Application Engineer med ekspertise i RF- og mikrobølgeteknologi. Det har gjort det muligt at levere mere målrettet support og opbygge dybere ekspertise i samarbejdet med kunderne. Milexia Nordics ønske er at være kundens tekniske partner og rådgiver i samtlige aspekter inden for RF og Microwave.

"Vores rolle som teknisk partner handler om mere end at levere komponenter. Forsvarsindustrien udvikler sig konstant og stiller nye krav. Vi står tæt på vores kunder med lokal support og pålidelige kvalitetsprodukter – en kombination, der gør os i stand til at imødekomme branchens komplekse behov."

- Benjamin Feistl, FAE & KAM, Milexia Nordics

Avancerede løsninger til krævende applikationer
Med adgang til højkvalitetskomponenter fra internationale partnere og et stærkt lokalt salgs- og supportteam kan Milexia Nordics i dag understøtte en bred vifte af kritiske applikationer, herunder UAV’er, detektionssystemer og elektronisk krigsførelse. Kombinationen af lokal indsigt og globale ressourcer gør virksomheden til en værdifuld samarbejdspartner i udviklingen af fremtidens forsvarsteknologi i Norden. Men det stopper ikke her. Basen er dannet, men i en nær fremtid vil virksomheden supplere med meget mere.

”Målet er at få opbygget en endnu stærkere portefølje og vinde et større indpas i militærsektoren i Norden. Vi skal være endnu større på produkter og tekniske kompetencer, og vi glæder os til at udvide mere på dette område,” fortæller Jacob Jørgensen.

Milexia Nordics mærker også, at interessen udefra på dette område stiger. Dette gælder især for løsninger, der kan beskytte systemer mod tilsigtet eller utilsigtet jamming og spoofing – hvad enten det gælder kommunikation, positionering, timing eller radar.

Et stærkt første år – med blikket rettet mod fremtiden
Det første år som Milexia Nordics markeres med stolthed og optimisme. Milexia har været en aktiv partner i udviklingen, og synergierne i gruppen er allerede begyndt at skabe værdi.

“Vi har store ambitioner for det kommende år. Milexia giver os både skala og specialisering – og det gør os i stand til at vokse på tværs af grænser, men stadig med rødderne solidt plantet i det nordiske marked,” siger Brian Dehlsen, Managing Director i Milexia Nordics.

I det kommende år er Norge også højt prioriteret:

“Norge har en stærk teknologitradition og høje kvalitetskrav, hvilket passer perfekt til vores DNA. Vi vil udvide kundebasen, styrke partnerskaber og øge den lokale tilstedeværelse gennem flere aktiviteter,” siger Brian Dehlsen.

Hos Milexia Nordics er målet for fremtiden klart: At fortsætte med at være en teknologisk frontløber og en værdifuld sparringspartner for nordiske virksomheder – både i dag og fremover.

Følg med i Milexia Nordics’ rejse og seneste nyheder på deres LinkedIn-side her eller på https://milexia.com/nordics/

Milexia Nordics A/S
Park Allé 350C
2605 Brøndby
Brøndby Kommune
Danmark
CVR nummer: DK27466125

Kontaktperson

Brian Dehlsen
Managing Director
+45 38 76 03 10 brian.dehlsen@milexia.com

Send til en kollega

0.078