23948sdkhjf

Udvidet IO-Link-sortiment fra RS Components

| Medlemsnyhed | Indrykket af RS Components A/S

Dele til enkel, effektiv og fleksibel kommunikationsinfrastruktur øges massivt i RS-produktudvalget

August 2017 - RS Components har udvidet sit sortiment af kompatibelt IO-Link-hardware og -tilbehør, så antallet af kompatible IO-Link-enheder er mere end firedoblet i løbet af de sidste seks måneder.

IO-Link er den første standardiserede I/O-teknologi (iht. IEC 61131-9) til kommunikation med sensorer og aktuatorer. Den vil spille en vigtig rolle i den voksende fremkomst og implementering af fuldt tilsluttede løsninger, der er baseret på Industry 4.0- og IIoT-begrebet (Industrial Internet of Things).

Selvom konceptet er meget enkelt, er IO-Link en vigtig milepæl i sensorteknologi til industrikunder. Maskin- og tavlebyggere, designere, forsknings- og udviklingsingeniører og vedligeholdelsespersonale vil alle få glæde af dens fleksibilitet og standardisering på M5-, M8- og M12-konnektorer. De fleste IO-Link-enheder er udstyret med M12-konnektorer, der kan anvendes uden restriktioner for IO-Links switching-mode og kommunikationstilstande.

IO-Links kommunikation fra punkt til punkt (som er fieldbus-uafhængig) er skabt af førende producenter af sensorer - herunder SICK, OMRON, ifm technology, BALLUFF, Baumer, Rockwell Automation og Pepperl + Fuchs, og den er baseret på veletablerede 3-leder sensor- og aktuatorforbindelser uden yderligere krav vedrørende kabelmaterialet.

Hver port i en IO-Link-master kan behandle binære signaler og analoge værdier med seriel IO-Link-kommunikation, der finder sted fra samme port. Nem ledningsføring, automatiseret parameteropsætning og udvidet diagnosticering føjer mere funktionalitet til de imponerende mange funktioner.

Alle disse funktioner leverer flere fordele, herunder reducerede omkostninger til design og installation, reduceret kompleksitet, mere fleksibilitet og standardisering af kabelføring og interfaces. IO-Link-sensorer har særlig betydning for den IIoT-baserede smart factory metode. De kan bruges som en nem og overkommelig kontinuerlig informationskilde, takket være de nye dataforbindelsesstier helt ned til laveste automatiseringsniveau.

Primære opgaver vil bl.a. være bevægelseskontrol, robotteknologi, maskinsikkerhed og procesløsninger, på tværs af mange industrier, herunder fødevare- og drikkevareindustrien, emballering, monteringsløsninger og transport.

Du kan finde yderligere oplysninger om IO-Link-enheder hos RS her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
RS Components A/S

Nattergalevej 6
2400 København NV
Danmark
RS Components A/S

Send til en kollega

0.09