Milexia Nordics udstiller på EOT!
Milexia Nordics er glade for at kunne meddele deres deltagelse på Electronics of Tomorrow (EOT) i MCH Messecenter Herning den 30. september – 2. oktober 2025.
Kom og mød Milexia Nordics i hal C, stand C2724, når virksomheden for første gang under sit nye navn deltager på den danske messe EOT 2025. Her står salgsteamet klar til at drøfte løsninger, dele produktindsigt og præsentere fremtidens teknologier.
EOT er elektronik- og teknologiindustriens samlingspunkt, hvor branchefolk, beslutningstagere og innovatører mødes for at dele viden, netværke og diskutere fremtidens løsninger. Årets tema sætter fokus på det geopolitiske landskab og teknologiens stigende betydning i forhold til globale udfordringer.
Som værdiskabende distributør af højteknologiske komponenter kombinerer Milexia Nordics teknisk ekspertise med en bred produktportefølje, der understøtter kundernes innovation og udvikling. På messen vil virksomheden – med sin største messestand nogensinde på EOT – præsentere avancerede løsninger, der er målrettet til at styrke og udvikle samarbejdspartneres forretning.
EOT 2025 afholdes i år i samarbejde med HI Tech & Industry Scandinavia, som finder sted parallelt i MCH Messecenter Herning fra den 30. september til den 2. oktober. Når du besøger EOT 2025, får du derfor også adgang til HI Tech & Industry Scandinavia.
Virksomheden ser frem til tre dage med udstilling af fremtidens løsninger, netværk og et storslået konference- og workshopprogram.
Følg med på Milexia Nordics’ LinkedIn-side for løbende opdateringer om deltagelsen på EOT eller læs mere om dem her.
Praktisk info:
Dato: 30. september – 2. oktober 2025
Tid: kl. 8:30 – 16:00
Sted: MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning
Stand: C2724