Vi prøver noget nyt!
... Så byd velkommen til vores nye SoMe-assistent, Signe.
Vi indrømmer det – verden løber hurtigt, og vi kan ikke længere nøjes med at sige ”vi tager den på mail”.
Derfor har vi taget et stort skridt og har ansat en SoMe-assistent til at hjælpe os med at blive (endnu) mere digitale, og finde rundt i den jungle, som sociale medier er.
Signes opgaver vil bestå af at få taget nye billeder, lavet skarpe tekster og sørge for at de lander på præcis de rigtige tidspunkter. Hun skal med andre ord hjælpe os med at blive endnu bedre til at dele historier, viden og måske endda et par emojis😉
Imens vi kan lade Signe om den del, vil vi fortsætte med det, vi er allerbedst til: At levere løsninger og produkter i højeste kvalitet.
Så når du pludselig ser os hyppigere i dit feed, så ved du hvorfor.
Det er ikke algoritmen, der er blevet venligere – det er bare vores nye SoMe-assistent, der er gået i gang!⭐