Styrket portefølje accelererer RF-innovation hos Milexia Nordics
Siden Milexia Nordics blev en del af den globale Milexia Group, har virksomheden gennemgået en markant udvikling. Porteføljen er blevet udvidet, og virksomheden har styrket sin position inden for RF- og Microwave-industrien.
RF- og Microwave-teknologi spiller en afgørende rolle i moderne kommunikations- og forsvarssystemer samt i industriel automation. Efterspørgslen på mere robuste, stabile og præcise løsninger vokser – og det stiller høje krav til både komponenter og teknisk know-how. Som en del af Milexia Group styrker Milexia Nordics nu sin position som en nøglespiller på det nordiske marked inden for netop dette område.
Milexia Nordics, (tidligere Cabcongroup) specialiserede sig førhen særligt med kundespecifikke kabler, konnektorer og relæer, men med overgangen til Milexia Nordics åbnede døren til nye partnerskaber og muliggjorde integrationen af RF- og Microwave-teknologi. Dette har skabt en faglig stærk virksomhed, der kan levere løsninger på tværs af flere industrier og markeder, samtidig med at Milexia Nordics bevarer sin stærke nordiske tilstedeværelse.
Opkøbet af Cabcongroup i 2024 var en strategisk beslutning, som var med til at styrke den nordiske markedsposition og kundegrundlag. Det har også gjort det muligt for virksomheden at tilbyde mere komplekse løsninger til både civile og militære kunder i hele Norden, inklusiv Danmark, Sverige, Norge, Finland og Baltikum.
Nye agenturer
Med ti nye agenturer på programmet, og tilføjelsen af RF-komponenter til porteføljen kan Milexia Nordics nu arbejde med højere frekvenser og integrere RF direkte i deres løsninger, hvilket giver kunderne adgang til mere avancerede og helstøbte teknologiløsninger.
Nye distributøraftaler med Septentrio, Calian, Mini-Circuits, Trans-Tech, Passive Plus (PPI), Grayhill, Radiall, Statek og Tai-Saw har givet Milexia Nordics adgang til avancerede komponenter og løsninger - og flere aftaler tilføres løbende. Det muliggør en bred sammensat og fleksibel portefølje, der matcher kundens behov på tværs af RF- og Microwave-området.
Denne diversitet betyder også, at Milexia Nordics kan rådgive kunderne mere samlet og sikre, at alle komponenter fungerer optimalt sammen – fra designfasen til det færdige produkt. På den måde får kunderne ikke blot enkeltkomponenter, men komplette løsninger, der er nøje tilpasset deres behov.
En styrket markedsposition
Et andet centralt tiltag i arbejdet med at styrke virksomhedens position er ansættelsen af Benjamin Feistl, FAE & KAM med speciale i RF- og Microwave-teknologi. Benjamin blev ansat i slutningen af 2024 og flyttede fra Tyskland til virksomhedens hovedkontor i Brøndby, Danmark, hvor han fungerer som nøgleperson i supporten af kunder og salg på tværs af markedet.
Han understreger betydningen af den nye fase i virksomhedens udvikling: “Samarbejdet med Milexia har givet os de ressourcer og den ekspertise, der er nødvendige for at udvide vores tilstedeværelse på RF- og Microwave-markedet. Med nye partnere kan Milexia Nordics nu levere løsninger, der spænder fra præcisionsmålinger til komplekse systemer og dermed give kunderne adgang til komponenter af højeste kvalitet.”
Arbejdet med især Septentrio og Calian har fået en stærk start og har været afgørende for Milexia Nordics’ udvikling på området. Kombinationen af avancerede GNSS-receivere fra Septentrio og højkvalitets GNSS-antenner fra Calian gør det muligt at tilbyde integrerede løsninger til både civile og militære formål, hvilket giver kunderne en unik konkurrencemæssig fordel.
Anti-jamming som nøgleområde
Med den stigende afhængighed af trådløse systemer er særligt Anti-jamming blevet et centralt tema. Det er ligeledes et område, hvor Milexia Nordics’ ekspertise for alvor kommer til udtryk.
Benjamin Feistl forklarer: “Kunder efterspørger robuste systemer, der kan modstå signalforstyrrelser. Anti-jamming handler ikke kun om at beskytte mod uautoriseret adgang – det handler også om, at systemerne fungerer stabilt, selv under svære forhold, som steder med meget RF-støj eller under militære operationer.”
Septentrio og Calians produkter er afgørende i opbygningen af effektive anti-jamming-løsninger. Disse kan kombineres med præcisionsresonatorer, filterløsninger og avancerede coax-konnektorer for at tilbyde en komplet og robust løsning. Komponenterne er pålidelige og fleksible – skræddersyet til kravene i moderne RF- og Microwave- applikationer - og de danner et solidt fundament for den fortsatte udvidelse af porteføljen.
“Kombinationen af robuste komponenter og avanceret teknologi gør det muligt for kunderne at implementere systemer, der fungerer pålideligt – selv under krævende forhold. Anti-jamming er ikke længere et ekstra lag, men en integreret del af løsningen.” - Benjamin Feistl.
Fokus på pålidelighed og robusthed er særligt vigtigt i sektorer som forsvar, telekommunikation og industriel automation, hvor fejl kan have alvorlige konsekvenser. Hos Milexia Nordics er forsvarsprojekterne steget fra næsten ingen aktivitet til 8-10% af omsætningen i 2025, og tendensen forventes at fortsætte. Den aktuelle geopolitiske situation og øget behov for lokale forsvarsløsninger gør, at Milexia Nordics’ kompetencer er mere relevante end nogensinde.
Virksomheden kombinerer højt specialiserede løsninger til forsvar med fortsat fokus på industrielle applikationer, hvilket sikrer en stærk position på begge områder og giver kunderne skræddersyede løsninger, der lever op til de strengeste krav til sikkerhed og robusthed.
Komponenter, der skaber forskel
Produkter fra partnerne Passive Plus, Radiall, Statek, Tai-Saw, Mini-Circuits, Grayhill og Trans-Tech gør det muligt at opbygge avancerede systemer med høj stabilitet, præcision og pålidelighed. Sammen dækker de alt fra frekvensstyring og signalbehandling til RF-komponenter, konnektorer, mikrocontrollere og brugergrænsefladeløsninger.
“Med udvidelsen af vores portefølje har vi fået en mere helhedsorienteret tilgang. Det betyder, at kunderne nu kan få hele løsningen ét sted, hvilket både sparer tid og gør udviklingsprojekterne mindre komplekse.” - Benjamin Feistl.
Et konkret eksempel er integrationen af Mini-Circuits komponenter med avancerede passive produkter fra PPI og cirkulatorer/isoleringskomponenter fra Trans-Tech – en kombination, der sikrer robust signalføring, minimal indsætningsdæmpning og forbedret systempålidelighed i højtydende RF- og Microwave-design.
Fra komponenter til komplette løsninger
Milexia Nordics’ rolle rækker ud over traditionel distribution. Med et stærkt teknisk team og tæt samarbejde med producenterne fungerer virksomheden som rådgiver gennem hele udviklingsprocessen – fra design til færdigt produkt.
Det betyder, at kunderne ikke blot får adgang til kvalitetskomponenter, men også til den viden og erfaring, der skal til for at sammensætte den optimale løsning. Teamet hos Milexia Nordics understøtter kunderne med teknisk rådgivning, designinput og systemintegration, så hver løsning tilpasses de konkrete krav til ydeevne, driftssikkerhed og holdbarhed.
Med Milexia Groups globale støtte, inklusive tilstedeværelse i Hong Kong, sikres høj kvalitet og adgang til konkurrencedygtige producenter, samtidig med at den nordiske tekniske ekspertise bevares.
Kombinationen af produktkendskab og teknisk ekspertise gør Milexia Nordics til en strategisk partner for virksomheder, der ønsker at styrke deres udviklingsprojekter og reducere kompleksiteten i deres forsyningskæde.
Fremtidige perspektiver
Milexia Nordics ser frem mod fortsat vækst og udvikling inden for RF- og Microwave-industrien med nye partnerskaber og opbakning fra Milexia Group. Innovation og teknologiudvikling står højt på agendaen, og der arbejdes målrettet på at styrke både produktporteføljen og den tekniske ekspertise.
"Vi har lagt et solidt fundament med vores nye portefølje og partnere. Fremtiden handler om at udnytte den styrke til at udvikle endnu mere avancerede og pålidelige løsninger for vores kunder." - Jacob Jørgensen, Sales Manager hos Milexia Nordics.
Med Milexia Group i ryggen og et stærkt netværk af specialiserede partnere står Milexia Nordics godt rustet til at fortsætte udviklingen. Fokus på innovation, kundesamarbejde og teknisk ekspertise skal sikre, at virksomheden også fremover kan levere løsninger, der imødekommer fremtidens krav til RF- og Microwave-teknologi – både i Norden og på det internationale marked.