Skræddersyet genvej til xWDM

| Medlemsnyhed | Indrykket af Hans Følsgaard A/S

Optisk kommunikation præcis til formålet. Nemt og økonomisk

Kommunikationsbehovet stiger og stiger og en nærmest eksponentielt stigende mængde af grafik og dataudveksling i IoT- og industri 4.0 miljøerne kræver efterhånden nogle optiske motorveje for at sikre en tabsfri datakommunikation uden latency.

For at undgå tommetykke kabler til selv korte og mellemlange strækninger, så er det nødvendigt med en teknologi, som udnytter den rådige optiske hardware maksimalt, og helst til en tålelig pris. Det har åbnet døren for flere nye WDM-arkitekturer (Wavelength Division Multiplexing), hvor flere signaler sendes simultant gennem de samme optiske fibre.
 

HF Telecom har i mange år haft egen produktion af meget fleksible og kompakte fiberløsninger samt skabe til forgrening og terminering af fibrene. I takt med, at det industrielle marked i stigende grad efterspørger kommunikationsløsninger, så har Hans Følsgaard A/S kunnet se fornuften i at opruste på telecom området, hvilket blandt andet har ført til et stærkt samarbejde med Pan Dacom, der besidder en betydelig ekspertise inden for WDM-løsninger.
 

WDM-teknologi er som sådan ikke raketvidenskab – så hvorfor gøre den til det? Når du investerer i Pan Dacom udstyr kan det alt det du har brug for: Det handler grundlæggende om at flytte trafik fra A til B – uden bitfejl. Udfordringen ligger i at finde den hardware, den optik og de optiske konvertere, der kan udføre opgaven på den letteste, mest effektive og prisoptimale måde med fornuftigt hensyn til, hvilken arkitektur og teknologi, der måtte være bedst til formålet. 

3 forskellige teknologier indenfor xWDM
WDM betyder, at man med en avanceret prismeteknologi kan udvide kapaciteten på et fiberpar betragteligt. Ved at sende signaler ud i forskellige ”farver” kan prismet indfange dem alle og samle dem på én fiber. I den anden ende af fiberen sidder et tilsvarende prisme, som deler lyset op igen, hvorved man udnytter den samme fiber adskillige gange. Der skelnes grundlæggende mellem tre typer af WDM-teknologier, WDM, CWDM og DWDM.
 

WDM er en simpel teknik, hvor fiberkapaciteten kan fordobles, da hver enkelt link (som normalt vil benytte 2 fibre) bliver transmitteret på kun én fiber. Mux/demux-teknikken foregår typisk direkte i optikkerne som kommer i par, hvor den ene ende sender med 1310 og modtager på 1550, og den anden sender med 1550 og modtager på 1310.

CWDM står for Coarse Wavelength Division Multiplexing og betyder, at teknologien er ”grovkornet” - de farver man benytter i et CWDM-system er med bølgelængder, der ”springer” 20nm for hver kanal. Det er en robust og relativ omkostningseffektiv metode, men er begrænset i antallet af kanaler (typisk max 8 eller 16 kanaler) og muligheden for at forstærke det optiske signal ved høje afstande (over 50 km) er ikke muligt med CWDM. 

DWDM står for Dense Wavelength Division Multiplexing og betyder, at teknologien er ”fintmasket”. De farver, man benytter i et DWDM-system er med bølgelængder, der kun ”springer” 0,8 nm for hver kanal. Det stiller større krav til de passive enheder (MUX/DEMUX), men er alligevel en velafprøvet og meget stabil teknologi uden de store begrænsninger. Antallet af kanaler er teoretisk op til 160 eller flere, men fra Pan Dacom er standard-løsningen designet til 40 kanaler, hvilket ofte er rigeligt. Desuden er der mulighed for at forstærke det optiske signal ved høje afstande, hvilket giver mulighed for transmission på flere hundrede kilometer. 

Aktive og passive xWDM-løsninger
Der findes både passive og aktive xWDM-løsninger, som har hver deres fordele og ulemper:

Passive xWDM-systemer er elegante løsninger, da der ikke er meget andet end passive prismer i WDM-delen. Her skal det aktive udstyr bestående af routere eller switche udstyres med optikker i de rette CWDM- eller DWDM-farver. Optikkerne er typisk SFP (1G) eller SFP+(10G) og skal bestilles specifikt til det aktive udstyr (HP, Cisco eller andet). Ofte er disse ekstremt dyre eller i værste fald slet ikke understøttet. Sidstnævnte ses eksempelvis typisk på industrielt udstyr, som ofte ikke er forberedt på denne teknologi. Hans Følsgaard kan dog sammen med Pan Dacom tilbyde en speciel kodning af optikker, som matcher konkrete behov - og ofte til en pris der ligger langt under de traditionelle leverandørers. 

Prismet i starten af transmissionen kaldes også en multiplexer (MUX), mens prismet i slutningen kaldes en demultiplexer (DEMUX). Disse er begge passive komponenter, der ikke skelner mellem 1G, 10G, 40G eller for den sags skyld 100G.

Aktive xWDM systemer indebærer lidt mere aktivt udstyr, da teknikken består i at modtage et vilkårligt signal fra den enkelte router/switch (eks. helt standard MM850nm eller SM 1310nm). Via Pan Dacom udstyret konverteres dette signal til en farve (CWDM eller DWDM), der sendes igennem en multiplexer ud på fiberen. Fordelen er, at hele DWDM-delen leveres samlet og kunden blot skal koble sit eget udstyr på. Specielt i tilfælde hvor afstandene er så store, at der kræves forstærkning er det nødvendigt med aktive forstærkere i en af enderne af linket. Derudover kræves ved forstærkede WDM-signaler, at der benyttes DWDM-teknologi.

xWDM med Pan Dacom
Pan Dacom er Følsgaards tætteste samarbejdspartner, når det gælder WDM. Pan Dacom har placeret sig i et sweet-spot mellem de billige ”plug-and-play” løsninger fra Østen og de helt store fuldautomatiske og meget avancerede DWDM-løsninger fra virksomheder som Cisco, Huawei, ECI, Ciena og andre.

Pan Dacom har gennem de sidste 25 år leveret WDM-løsninger til energiselskaber, operatører og datacentre i det meste af Europa. Ydermere fungerer Pan Dacom også som systemintegrator i Tyskland, hvilket betyder, at de er helt klar over vigtigheden af stabile produkter, der er lette at installere, drifte og evt. fejlfinde på.

Og nu er det så, at vi må konstatere, at xWDM-løsninger hverken behøver at være dyre eller svære at implementere. Om afstanden er 10 eller 100 km er ikke kundens, men vores udfordring. Nogle leverandører charger et årligt ”support-fee” på op til mellem 12 og 14 procent, mens Pan Dacom reelt kun aftaler support i forbindelse med udvidet garanti, 24/7-support/overvågning og SW-updates.

I praksis skal Følsgaard/Pan Dacom blot bruge information om fiberafstande og -dæmpninger samt om den trafik, man vil have flyttet. Skal signalet forstærkes eller dispersionskompenseres, designer Pan Dacom løsningen og skriver en komplet BOM (Bill of Material) med tilhørende relevante tegninger.


Dokumentation – fejlfinding - EXFO
Skulle der, af hensyn til aflevering og dokumentation, være behov for at teste de enkelte links eller endda fejlfinde på dem, er Hans Følsgaard naturligvis klædt på til opgaven via testudstyrs-leverandøren, EXFO, som leverer OTDR’er, spektrumanalysatorer og dispersionstestere foruden det altid nødvendige 1-10-40-100G testudstyr.

Pan Dacom leverer desuden optikker til de førnævnte WDM-systemer, men også til andre løsninger. Har man et behov for en billig SFP eller en billig SFP+ eller et QSFP28-interface til en bedre pris end de store udstyrsleverandører, så kan Følsgaard/Pan Dacom-kombination kode optikken specifikt til det aktuelle udstyr med brug af kvalitetsprodukter, der prismæssigt matcher nogle af de billigste standardprodukter fra Østen.

Gennemtestet og økonomisk forsvarlig løsning
Der eksisterer en udbredt misforståelse om, at garantien på netværksudstyr bortfalder, hvis man bruger 3. parts optikker. Naturligvis kan de store leverandører ikke give en total garanti på transmissionskvaliteten, hvis man vælger at benytte et sæt dårlige optikker, men det er ikke et problem ved brug af Pan Dacom’s løsninger. Pan Dacom leverer sæt af afbalancerede og gennemtestede optikker til en pris, som kan matche de fleste hyldevarer fra selv mindre lødige leverandører. Så derfor giver det mening at vælge Pan Dacom’s skræddersyede og økonomisk forsvarlige løsning fra starten.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Hans Følsgaard A/S

Theilgaards Torv 1
4600 Køge
Danmark
Hans Følsgaard A/S

Billeder & videoer

CWDMxWDMDWDM

Send til en kollega

0.122