23948sdkhjf

Sæt farten op: 5 tips, der gør din bærbare computer hurtigere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Refurb ApS

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan tage din computer til nye højder.


Sidder du sommetider og river dig selv i håret over, hvor langsom din bærbare computer er blevet? I så fald er du næppe den eneste. Det er i dag de færreste, der ikke med jævne mellemrum er afhængige af en computer, og det store behov fordrer, at vores computere har en vis ydeevne, så der ikke opstår for meget spildtid i forbindelse med vores computerforbrug – hvad end det udgøres af arbejde, spil eller noget tredje. Heldigvis findes der gode råd til dig, der synes, at din computer er blevet lidt sløv.

Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan tage din computer til nye højder. Vi har også en supplerende artikel på Refurb.dk, som uddyber med flere ideer til at få fuld speed på den bærbare.

Ram topniveauet: Installer nye RAM på din computer
En af de rent tekniske foranstaltninger, som du kan gøre, hvis din computer er ved at blive langsom, er at tjekke computerens RAM, som er computerens arbejdshukommelse. Det er altså RAM, der afgør, hvor effektiv din computer er, og det kan derfor være en god investering at opgradere.

Hvis din computer har under 2 GB RAM, bør du under alle omstændigheder opgradere til 4 RAM. Er du seriøs bruger af din computer, dvs. for eksempel i forbindelse med computerspil, kan det være nødvendigt at opgradere til 8 RAM.

Træk kabler på hjemmekontoret
Hvis du alligevel altid sidder med din bærbare computer ved dit skrivebord derhjemme, kan det være en fordel at trække et såkaldt Ethernet-kabel og sætte i computeren. Kablet er et internetkabel, som du tilslutter computeren, og som sikrer en lidt hurtigere hastighed, end dit WiFi-netværk kan levere. Skal du bruge computeren andetsteds, kan du blot trække stikket ud og slutte computeren til WiFi.

Du kan desuden undersøge, om din internethastighed følger dit behov. Læs mere om det hos forbrugstest.dk.

Benyt en browser, der holder dampen oppe
Mange computerbrugere er ikke bevidste om deres valg af browser, og det kan være en af de helt store fælder, når det kommer til hastighed og effektivitet.

Nogle browsere er med tiden sakket bagud, og du bør derfor være bevidst om dit valg af browser.

Hvis du, som mange andre, har Internet Explorer som din standardbrowser, kan du med fordel hente og installere Google Chrome. Googles bedste bud på en internetbrowser er kendt for sin brugervenlighed og sit fornemme flow. 

Slet dine cookies
Uanset hvor du bevæger dig hen på nettet, lagres din aktivitet i de såkaldte cookies. Det betyder blandt andet, at din browser kan huske, hvordan du fandt frem til din Netflix-film. Samtidig kan du på nogle hjemmesider vælge at få browseren til at huske dine login-oplysninger.Lagringen af oplysningerne betyder dog, at din computer kan risikere at blive en del langsommere, så slet dem gerne i din browsers indstillinger af og til.

Installer et antivirusprogram
Slutteligt kan det være en fordel at installere et antivirusprogram – faktisk bør du gøre det uden at blinke. Et effektivt antivirusprogram sikrer, at der ikke kommer ubudne gæster ind i din computer såsom virus og malware. Holder du dem ude, har du gode betingelser for at holde din computer i topform. 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Refurb ApS

Hornbjergvej 8
8543 Hornslet
Danmark
Refurb ApS

Send til en kollega

0.162