23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply
Annonce
Annonce
Del siden
Annonce

Elektronikmessen 2026 bød på nørderi, netværk og kolde forfriskninger

Tre dage med elektronikproduktion, inspektion, lodning, automation og masser af faglige dialoger er nu vel overstået – og vi vil gerne sige tak til alle, der besøgte os på stand C-4345 under Elektronikmessen 2026.

Tre dage med elektronikproduktion, inspektion, lodning, automation og masser af faglige dialoger er nu vel overstået – og vi, HIN A/S og samarbejdspartnere vil gerne sige tak til alle, der besøgte os på stand C-4345 under Elektronikmessen 2026.

Der var travlhed på standen fra start til slut, og heldigvis var der både teknologiske oplevelser og kolde forfriskninger nok til at holde energiniveauet oppe – både hos de besøgende og hos dem, der arbejdede hårdt bag standen gennem alle tre messedage.

Loddekonkurrence blev et sjovt afbræk

Et af messens varme indslag var torsdagens konkurrence i manuel lodning, som vi afholdt sammen med Weller på workshopscenen.

Her dystede deltagerne i at montere og lodde et lille LED-print, hvor både præcision og loddekvalitet blev vurderet efter IPC-principper. Det trak hurtigt både deltagere og nysgerrige tilskuere til, og stemningen omkring scenen var præget af koncentration, gode grin og sund konkurrenceånd.

De færdige lodninger blev efterfølgende inspiceret i mikroskoper fra Vision Engineering, hvilket gav publikum mulighed for at komme helt tæt på detaljerne i håndværket. Vinderen blev Kiril Markovski fra SDU’s Viking Racing Team, som kunne tage hjem med en loddestation sponsoreret af HIN A/S og Weller. 

Live demoer og tekniske snakke

På standen havde vi samlet løsninger fra flere områder inden for moderne elektronikproduktion, så besøgende kunne opleve udstyret i drift og tage den tekniske dialog direkte med både vores specialister og leverandører.

Der var blandt andet stor interesse for:

  • Pick & Place-løsninger fra Essemtec
  • Røntgeninspektion fra Unicomp
  • Nitrogenanlæg i drift fra Airco Systems
  • Dry storage-løsninger fra Xtreme
  • Rework-løsninger fra PDR Rework
  • Lodde- og udsugningsudstyr fra Weller
  • AOI- og inspektionsdialoger med Viscom

Mange benyttede også lejligheden til at få udstyret i hænderne og tage en nørd-til-nørd snak om processer, kvalitet og produktionsoptimering.

Tak for besøget

Elektronikmessen viste endnu engang, hvor stærkt elektronikbranchen står, når det gælder vidensdeling, teknologi og faglig passion.

Vi tager hjem med masser af inspiration, gode dialoger og nye forbindelser – og med stor glæde over den interesse og opbakning, vi mødte på messen.

Tak for besøget – vi glæder os allerede til næste gang.

HIN A/S
Langmarksvej 29
8700 Horsens
Horsens Kommune
Danmark
CVR nummer: DK87691616

Kontaktperson

LB
Lykke Bruun
Marketing Manager
+45 31415131 lykke@hin.dk
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.031|instance-web02