Årets kolleger hos DIS

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk IngeniørService A/S

Fem ingeniører er netop blevet kåret som årets kolleger til sommerafslutningen hos DIS.

Hos ingeniør- og udviklingsvirksomheden DIS påskønnes og anerkendes alle medarbejdere for et godt stykke arbejde, en ekstra indsats eller et godt resultat generelt, og derudover kåres fem kolleger hvert år som årets kolleger, hvor det både er ledelsen og kollegerne, der er med til at udvælge dem, der fortjener et ekstra klap på skulderen.

Til den netop afholdte sommerafslutning, hvor medarbejdere og deres familier deltog, blev årets kolleger afsløret. Dette års DIS’ere blev: Frederik Sig Pedersen, Jacob Maienborg Christiansen, Jannik Wind Gotthardsen, Kenneth Guldager Christiansen og Magnus Baltzer Erlang.

Indstilles af kollegerne
Da det for ledelsen kan være svært at spotte alle de gode gerninger i hverdagen i forhold til de blødere værdier, involveres medarbejderne i udvælgelsen af årets kolleger. Her indstiller medarbejderne hinanden med en begrundelse for, hvorfor kollegaen har fortjent den ekstra anerkendelse. Begrundelserne kan være vidt forskellige, men fælles er, at kollegerne har udmærket sig på det kollegiale, over for kunden eller omverdenen og i en særlig grad har udlevet DIS’ værdigrundlag.

- DIS skal være et godt sted at være, og vores medarbejdere skal føle sig godt tilpasse. De er det vigtigste for os, det er dem, der i hverdagen er med til at sikre, at vi kan levere de rette løsninger. Et arbejde de naturligvis skal anerkendelse for, derfor ser vi kåringen som en af måderne, vi kan vise vores taknemmelighed på, siger Michael Gadeberg, direktør og partner hos DIS.

DIS er netop igen blevet kåret som en af Europas allerbedste ingeniørarbejdspladser, hvor mere end 1,6 millioner medarbejdere fra 2800 europæiske virksomheder deltog i undersøgelsen ’Europas bedste arbejdsplads’, der bygger på Great Place to Works definition af en god arbejdsplads som et sted, hvor medarbejderne har tillid til ledelsen, er stolte af deres arbejde og føler fællesskab med deres kolleger.

Hovedårsagen til at DIS igen blev udnævnt som en af Europas bedste arbejdspladser er, at virksomheden har en høj medarbejdertrivsel, hvilket især udmærker sig på området, der vedrører fællesskab og fastholdelse af en unik virksomhedskultur.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk IngeniørService A/S

Ørstedsvej 10, Stilling
8660 Skanderborg
Danmark
Dansk IngeniørService A/S

Send til en kollega

0.127