RODAN modtager EcoVadis Bronzemedalje
Vi er stolte af at kunne dele, at RODAN Technologies A/S har modtaget en EcoVadis Bronzemedalje på baggrund af vores seneste EcoVadis-vurdering.
For os er medaljen en anerkendelse af det arbejde, vi allerede gør — men også en god påmindelse om, at ESG er noget, vi skal blive ved med at arbejde med og udvikle på.
EcoVadis vurderer virksomheder inden for miljø, arbejdsforhold og menneskerettigheder, etik samt indkøb. Det passer godt til den måde, vi arbejder på i RODAN, hvor ordentlighed, kvalitet, dokumentation og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen.
Det er kun vores 2. år med EcoVadis, så vi er stadig forholdsvis nye i arbejdet. Derfor er vi også glade for resultatet og for det grundlag, det giver os at arbejde videre med. Det kommer samtidig i naturlig forlængelse af, at vi i marts i år blev ISO 14001-certificeret, og passer godt til vores fokus på dokumentation, struktur og løbende forbedringer.
Bronzemedaljen er ikke en produktcertificering eller et produktmærke, men en vurdering af RODANs processer, politikker og dokumentation som virksomhed.
Vi ser resultatet som et vigtigt skridt i vores videre ESG-arbejde. Fremadrettet vil vi fortsætte med at styrke vores datagrundlag, vores interne processer og samarbejdet med kunder og leverandører — så vores arbejde bliver konkret, relevant og dokumenterbart.
Læs mere om vores EcoVadis-anerkendelse her: