23948sdkhjf

Den intelligente rottefælde

| Medlemsnyhed | Indrykket af Prevas A/S

Arctic Systems har, med hjælp fra Prevas, udviklet en intelligent rottefælde, der kan effektivisere og optimere skadedyrsbekæmpelse – helt uden gift.

Digitaliseringens fremskridt og teknologiens udvikling giver hele tiden muligheder for nytænkning, optimering og nye forretningsmodeller. Den giver også mulighed for at løse problemstillinger, der før har givet udfordringer. Vores byer oplever et større antal gnavere end nogensinde og ved hjælp af digitale løsninger, har Rune Barslund og Alistair Morton udviklet konceptet bag Arctic Systems’ Smart city platform, samt den IoT-enabled rottefælde RATMO. I vores moderne samfund kan vi nu effektivt bekæmpe skadedyr helt uden gift.

KUNSTIG INTELLIGENS FOR EFFEKTIVISERING OG INDSIGT
Arctic Systems’ RATMO device sættes på brugerens egne klapfælder. Ved hjælp af sensorteknologier indsamler RATMO data om fældens brug. Brugeren får nu fuldt overblik over den indsamlede data, som omhandler hvornår og hvorhenne rotteaktiviteten er, samt i hvilke områder der skal sættes ekstra ind.

Platformen er understøttet af kunstig intelligens og machine learning, der automatisk begynder at analysere de data som RATMO genererer. Data som fangstområder, fangsttidspunkt, temperatur ved fangst, årstid, madding osv., vil alt sammen gøre brugeren klogere på rottens adfærd til gavn for brugerens evne til, i fremtiden, at kunne forbedre og lægge egne strategier indenfor rottebekæmpelse. Brugeren har fuld adgang til administrationssystemet med live updates på rotteaktivitet, og kan planlægge service-ruter og have fuldt overblik over rotteaktivitet 24/7. Brugeren bliver udstyret med en app med kort og adresse på, som tydeligt angiver, hvilke fælder der skal serviceres.

Den robuste RATMO er designet til at modstå en hårdfør håndtering og samtidig bevare sin evne til at overvåge og rapportere tilbage til systemet. Hos Arctic Systems mener man at pålidelighed er en af de vigtigste faktorer for brugeren. Derfor er enheden blevet testet op imod den drop test standard, som den amerikanske hær anvender.

Nu skal der ikke længere køres forgæves ud til intakte fælder, og der behøves kun sendes mandskab ud, når behovet er der. Dette til gavn for brugerens økonomi og selvfølgelig også miljøet, da RATMO er 100 procent giftfri.

PREVAS SOM SAMARBEJDSPARTNER TIL ARCTIC SYSTEMS
Arctic Systems henvendte sig til Prevas, for at få hjælp til at produktmodne en prototype de havde arbejdet på gennem nogen tid. Konceptidéen var valideret, men manglede det sidste løft for at produktionen kunne skaleres op til større produktionskvantiteter.

Da Prevas fik opgaven blev konceptet løbet igennem sammen med Arctic systems, og dér hvor man fandt svagheder eller mangler blev der indført de nødvendige tilføjelser og justeringer. F.eks. blev hele back-end systemet flyttet fra en proprietær løsning over på IBM’s Bluemix/Watson cloud-platform, som nemt kan skalere fra en løsning med få hundrede enheder til flere hundrede tusinde enheder. Samtidig blev der tilføjet de typisk glemte nødvendige og vigtige detaljer, såsom nem og hurtig produktionstest og logistikhåndtering af RATMO.

Kommunikationsarkitekturen blev bevaret, da valget af GSM/GPRS som bærertjeneste giver god mening for RATMO. Dette giver størst mulig dækning over hele landet, frem for andre technologier så som Lora og Sigfox. Kontrollerdelen blev udskiftet med Prevas’ ultra low power processor platform, som er baseret på Cypress’ SoC familie, der giver god fleksibilitet og et højt niveau af genbrug. Prevas kunne derved være klar med første produktionsserie i løbet af nogle få måneder, fordi Prevas har indgående kendskab til denne platform, og i dette tilfælde kunne man koncentrere sig om kravet til det lave strømforbrug, som RATMO kræver.

”Vi valgte Prevas som udviklingspartner, da de med deres store kendskab til embedded- og Internet of Things-løsninger, var den oplagte udviklingspartner til at tage vores idé til næste fase. Det viste sig jo tydeligvis at være et godt valg”, siger Rune Barslund, CEO Arctic Systems.

INTERNET OF THINGS-PLATFORM
IoT-delen af RATMO er allerede nu ude i to andre IoT design som Prevas p.t. arbejder på. Den fleksible opbygning af platformen betyder at man nemt kan skifte transmissionsteknologi mellem BlueTooth (BLE), LoRa, Sigfox, WiFi, eller GSM/GPRS/LTE.

”Vi er glade for at dette projekt har eftervist at vores generelle IoT platformsstrategi er en succes. Med vores generiske IoT byggeblokke, er tid og risiko fra idé til produkt blevet minimeret” siger Alex Poulsen Senior Project Manager for Prevas, der har drevet projektet.

Om Prevas
Prevas’ spidskompetencer indenfor projektledelse, software-, hardware- og mekanikudvikling, gør os til den perfekte udviklingspartner for firmaer, der ønsker at udnytte fremskridtene indenfor teknologi og digitalisering - for start-ups, såvel som større virksomheder. Vores konsulenters passion er at løse vores kunders tekniske udfordringer og gøre deres produkt- og maskinideer til virkelighed. Prevas blev grundlagt i 1985 og er den primære leverandør og udviklingspartner for førende virksomheder inden for brancher som f.eks. biovidenskab, telekommunikation, bilindustrien, forsvarsindustrien, energisektoren og maskinindustrien. Vi har kontorer i Sverige, Danmark, Norge og Indien. Besøg www.prevas.dk

Medlemsnyhed

Indrykket af
Prevas A/S

Lyskær 3 EF / Hedeager 3
2730 Herlev / Aarhus N
Danmark
Prevas A/S

Send til en kollega

0.138