23948sdkhjf

Automatiseringen øger behovet for opkvalificering af medarbejdere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Sydjylland

Når virksomheder automatiseres og gennemgår digital udvikling, opstår der et udtalt behov for opkvalificering af medarbejdere. Et nyt program fra Væksthus Syddanmark hjælper virksomheder gennem omstillingen

Automation og digital transformation stiller virksomheder på teknologisk forkant og styrker som oftest vækstkurven. Samtidig kan det meget nemt efterlade både medarbejdere og ledere på bagkant. De mangler nemlig kompetencer til at agere i den nye digitale virkelighed.

I det lys har Væksthus Syddanmark netop lanceret et nyt program Vækstrettet Kompetenceudvikling. Her kan både ledelse og medarbejdere i små og mellemstore vækstvirksomheder hente opkvalificering – og med attraktiv medfinansiering.

”Digitalisering øger effektiviteten og kvaliteten i virksomheder, og det skaber vækst. Men for at virksomhederne kan opretholde vækst og succes er det vigtigt, at medarbejderne har de nødvendige digitale kompetencer,” siger Lene Daugaard, projektleder, Væksthus Syddanmark.

For bestemte brancher

Programmet Vækstrettet Kompetenceudvikling retter sig mod virksomheder inden for tre brancher, nemlig robot-, stål- og fødevarebranchen. Hver virksomhed har mulighed for at hente minimum 50 procent i medfinansiering til uddannelsesaktiviteter i form af bl.a. kurser og efter- og videreuddannelse til medarbejdere.

”Det er afgørende, at vi følger samfundets udvikling, og virksomhederne har gode muligheder for at efteruddanne sine medarbejdere. Danske virksomheder skal ikke blot være konkurrencedygtig på digitale teknologier, men også på medarbejderes digitale kompetencer, siger Lene Daugaard og fortsætter:

”I første omgang kan virksomheder i det nye program få hjælp til at afdække hvilke kompetenceløft de har brug for, og om det er i ledelsen eller bestemte medarbejdergrupper, der skal sættes ind,” fremhæver Lene Daugaard.

Om Vækstrettet Kompetenceudvikling

Vækstrettet Kompetenceudvikling retter sig mod virksomheder inden for robot-, stål- og fødevarebranchen. Væksthus Syddanmark driver programmet i samarbejde med Odense Robotics, Fyns Maritime Klynge og UdviklingVejen. Vækstrettet Kompetenceudvikling er støttet af den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum.

Læs mere om programmet


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Sydjylland

Billundvej 3
6500 Vojens
Danmark
Erhvervshus Sydjylland

Send til en kollega

0.106