Når AI selv kan bogføre: Hvem har så ansvaret?

AI er på vej fra at være et værktøj, virksomheder spørger til råds, til en teknologi, der i stigende grad selv kan udføre arbejdsopgaver.

OpenAI præsenterede tirsdag på sin årlige udviklerkonference en ny generation af såkaldte Dots – altid aktive AI-agenter, der er udviklet til at arbejde videre på opgaver mere selvstændigt. OpenAI beskriver dem som “always-on agents”, og selskabets modeller kan allerede betjene computere og grafiske brugergrænseflader.

Udviklingen kan få særlig betydning i økonomifunktionen.

For få dage siden offentliggjorde Erhvervsstyrelsen nye krav til registrerede bogføringssystemer om blandt andet MitID-validering og e-fakturering. Kravene indfases fra marts 2027 og januar 2028, og styrelsen varsler samtidig en mere omfattende vejledning til bogføringsloven.

For Henrik Kruse, CEO i softwarevirksomheden Digisense, rejser kombinationen af nye regler og mere selvstændige AI-agenter et centralt spørgsmål:

“Vi er meget hurtigt på vej fra AI, der analyserer en e-faktura, til AI, der teknisk set kan være i stand til selv at kontere, godkende og bogføre den. Så opstår nogle helt nye spørgsmål. Hvem har ansvaret, når det ikke længere er et menneske, der klikker på ’bogfør’?”

Når brugeren ikke længere nødvendigvis er et menneske

Bogføringsloven placerer allerede et konkret ansvar hos udbydere af digitale bogføringssystemer. Udbyderen skal sikre, at systemet opfylder lovens krav blandt andet til registrering, opbevaring, it-sikkerhed og automatisering.

Samtidig defineres en bruger i Erhvervsstyrelsens nye vejledning som en fysisk person med rettigheder til at bogføre i bogføringssystemet.

Men hvad sker der, hvis det i fremtiden er en autonom AI-agent, der får adgang til at foretage handlingerne?

Det er ikke det samme som at konstatere, at systemudbyderen dermed bliver bogholder. Bogføringslovens § 17 gælder virksomheder, der udfører bogføring for andre virksomheder, mens § 19 beskriver systemudbyderens ansvar for selve bogføringssystemet.

Hvor en autonom AI-agent og den adgang, systemudbyderen stiller til rådighed, juridisk placerer sig mellem de roller, bliver derfor et vigtigt spørgsmål at få afklaret.

“Hvis en systemudbyder stiller en adgang til rådighed, som gør det muligt for en autonom agent at bogføre på kundens vegne, er det relevant at få præciseret, hvor systemudbyderens ansvar begynder og slutter. Det er ikke et hypotetisk spørgsmål. Teknologien bevæger sig i den retning nu,” siger Henrik Kruse.

AI kan ændre vores syn på økonomisystemet

Udviklingen handler ikke kun om ansvar. Den kan også ændre betydningen af funktionerne i selve økonomi- og bogføringssystemet.

Traditionelt har systemets egne funktioner været afgørende for, hvad brugeren kunne foretage sig. Ny funktionalitet skulle udvikles af systemleverandøren eller tilføjes gennem integrationer.

Med mere selvstændige AI-agenter kan en større del af intelligensen i stedet komme til at ligge oven på systemet.

AI kan arbejde gennem brugergrænseflader, tilgå forskellige datakilder og analysere strukturerede data på tværs af systemer. Det kan på nogle områder betyde, at forskellen mellem et nyt cloudbaseret økonomisystem og et ældre system bliver mindre, fordi AI-laget ikke nødvendigvis er en del af selve bogføringssystemet.

“Det interessante er, at AI langsomt flytter intelligensen væk fra det enkelte program. Bogføringssystemet bliver i højere grad det underliggende system for data og transaktioner, mens AI-laget ovenpå kan stå for en voksende del af analysen og arbejdsprocesserne. Det kan på sigt ændre vores opfattelse af, hvad et moderne bogføringssystem er,” siger Henrik Kruse.

Fra compliance-data til AI-data

Samtidig står branchen foran endnu et datamæssigt skifte. Fra 1. januar 2027 kommer udvidede krav til udtræk af bogføringsdata i SAF-T-formatet for registrerede bogføringssystemer.

Hos Digisense oplever man allerede, at interessen for strukturerede regnskabsdata ændrer karakter.

Hvor SAF-T tidligere primært blev efterspurgt i forbindelse med compliance og bogføringslovens krav, oplever virksomheden nu stigende interesse fra revisorer, der ser de samme strukturerede data som et muligt fundament for AI og nye analyseværktøjer.

Det åbner samtidig for en anden måde at give AI adgang til virksomhedens økonomi.

Der er forskel på at læse og handle

En autonom AI-agent med adgang til et aktivt bogføringssystem kan potentielt udføre handlinger. Det stiller store krav til adgangsstyring, godkendelser, kontrolspor og placering af ansvar.

En anden mulighed er at lade AI arbejde på en separat, struktureret kopi af økonomidata.

Det er blandt andet den model, Digisense arbejder med. Via strukturerede regnskabsdata kan AI eksempelvis analysere udviklingen i omkostninger, leverandører, kunder, transaktioner og bilag uden samtidig at have mulighed for at ændre den underliggende bogføring.

Læs mere om Digisenses Complianceportal og arbejdet med strukturerede regnskabsdata

“Der er en fundamental forskel på at give en AI adgang til at læse og på at give den adgang til at handle. Vi tror, virksomheder kommer til at bruge begge dele, men sikkerhed, ansvar og lovgivning skal følge med,” siger Henrik Kruse.

Reglerne skal følge med teknologien

Erhvervsstyrelsen skriver selv, at digitale bogføringssystemer er meget forskellige, og at den nuværende introduktion derfor ikke kan behandle alle spørgsmål, der kan opstå. En mere omfattende vejledning til bogføringsloven er på vej.

Netop den vejledning kan få betydning, efterhånden som autonome AI-agenter bevæger sig længere ind i økonomifunktionen.

“Reglerne er skrevet i en verden, hvor vi grundlæggende har tænkt på en bruger som et menneske. Nu kommer der en ny aktør ind mellem mennesket og systemet. Det betyder ikke nødvendigvis, at reglerne skal skrives om fra bunden, men vi får brug for meget klare svar på, hvordan de skal anvendes,” siger Henrik Kruse.

Er reglerne klar til autonome AI-agenter?

Digisense sætter spørgsmålet om AI, ansvar og bogføring til debat på LinkedIn.

Læs opslaget her og giv dit perspektiv