23948sdkhjf

Windows 10 skaber problemer hos brugerne

| Medlemsnyhed | Indrykket af Refurb ApS

Har du en Windows-computer, kan du med fordel læse med herunder og blive klogere på problemet med 1809-opdateringen. 


1809-opdateringen af Windows 10 har skabt problemer hos mange forbrugere verden over. Derfor har Microsoft nu stoppet distributionen af opdateringen. Indtil årsagen til problemet er fundet, og problemet er løst, vil Microsoft ikke risikere, at flere brugere gør brug af opdateringen og får problemer.

På grund af problemerne med 1809-opdateringen af Windows 10 er opdateringen nu udsat, og Microsoft ved endnu ikke, hvornår brugerne kan installere den nye version.

Har du en Windows-computer, kan du med fordel læse med herunder og blive klogere på problemet med 1809-opdateringen. 

Slettede filer efter systemopdatering
Grunden til, at Microsoft har stoppet distributionen af 1809-opdateringen, er først og fremmest, at der er kommet en række sager, hvor brugere af opdateringen har oplevet at få slettet filer på deres computer.

Disse brugere har efterfølgende kontaktet Microsoft, og det viser sig nu, at de slettede filer sandsynligvis skyldes en fejl i 1809-opdateringen. 

Microsoft er på nuværende tidspunkt i færd med at finde ud af, hvordan installationen af 1809-versionen har indflydelse på, at filer slettes, og mapper tømmes på brugernes computere. Det er alt andet end ønskværdigt, at computerfiler og -mapper pludselig forsvinder, da der kan være tale om vigtige dokumenter, som ikke uden videre kan erstattes.

Microsoft er derfor påpasselig med at lade brugerne installere 1809-versionen, før problemet er løst.

Vent med opdateringer, lyder anbefalingerne
Som ejer af Windows 10 anbefaler de hos Microsoft, at du venter med at installere den nye 1809-version.

I tilfælde af, at du har hentet Windows 10-opdateringen manuelt, har du stadig mulighed for ikke at installere den nyeste version. Vent hellere med dette, indtil der er vished om, at 1809-versionen virker fuldstændig efter hensigten, lyder det fra udviklerne hos Microsoft. Har du allerede installeret den nye version på din computer, anbefales det, at du benytter denne enhed i begrænset omfang, indtil Microsoft har løst problemet. 

Fremtiden for Windows 10 er fortsat usikker
Hvis du ligesom mange andre har oplevet problemer efter installationen af 1809-versionen, vil Microsoft gerne høre fra dig. De er nemlig lige nu i gang med at kortlægge de tilfælde, hvor brugerne har mistet filer og mapper efter den nyeste Windows 10-opdatering.

Det vides endnu ikke, hvornår Microsoft har løst problemet med den nye opdatering, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige, hvornår du uden bekymring kan bruge din enhed med 1809-versionen.

For år tilbage var Windows den absolut største spiller, når det kommer til styresystemer. Sådan er det ikke længere. I dag har Apple og Google nemlig udviklet løsninger, som mange brugere har valgt i stedet for Windows.

Hvordan Windows’ position på markedet ser ud i den nærmeste fremtid, er derfor svært at svare på. Det, der dog kan siges med sikkerhed, er, at Microsoft lige nu står over for en større udfordring med 1809-versionen af Windows 10 – og den skal løses hurtigst muligt.

Kilde: Microsoft, E-gear

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Refurb ApS

Hornbjergvej 8
8543 Hornslet
Danmark
Refurb ApS

Send til en kollega

0.153