Dansk Erhverv, Coop og it-branchen advarer mod en ny bekendtgørelse, som forbyder salg og import af varer med fire slags ftalater. Det skriver Jyllands-Posten.
Ftalater er det kemiske stof, der bruges til at blødgøre plastic, og som også kan virke hormonforstyrrende.
Forbuddet betyder, at computere ikke må sælges i Danmark fra 2015, da der findes blødgjort plastic inde i hardwaren, skriver avisen. Det trådte i kraft i november, men har været undervejs siden begyndelsen af 2011.
Miljøminister Ida Auken sætter nu Miljøstyrelsen i gang med at finde en mulig løsning på problemet.