23948sdkhjf

Demant-direktør smidt på porten

Efter mere end 30 år på forskellige ledende poster, er koncerndirektør Arne Boye Nielsen fortid i Demant.

Det oplyser virksomheden i en børsmeddelelse.

Arne Boye Nielsen har senest været præsident for Diagnostics- og Communications-forretningsområderne, men nu er han blevet afskediget sammen med to andre - unavngivne - ledende medarbejdere.

Ifølge Demant skyldes fratrædelsen en intern undersøgelse, "der afdækker, at de ikke i tilstrækkelig grad har formået at sikre en sund arbejdskultur i Demants diagnostikforretning."

Overfor Berlingske oplyser Demant, at undersøgelsen kom i kølvandet på en whistleblower-rapport. Her er det kommet frem, at Arne Boye Nielsen ikke har sikret et acceptabelt arbejdsmiljø.

- Tillid, integritet og respekt er kulturbærende værdier i Demant, og vi har konkluderet, at disse afgørende værdier ikke er blevet forvaltet på tilstrækkelig vis, siger topchef Søren Nielsen til Berlingske.

Demant kommer dog ikke yderligere ind på, hvad der helt præcist har været baggrunden for det usunde arbejdsmiljø, men Søren Nielsen fortæller, at der nu er brug for en leder, der kan sikre "en inkluderende og rummelig arbejdsplads for alle."

Arne Boye Nielsen har gennem sin stilling også hidtil været en del af Demants direktion.

Indtil der er fundet en afløser for Arne Boye Nielsen, vil CFO René Schneider varetage Diagnostics-området, mens Søren Nielsen får ansvaret for Communications.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Nyt genanvendelsesanlæg slår dørene op: - Vi er meget tilfredse
Nordjysk elkedel-ekspert solgt til kapitalfond
Tech Days løber af stablen i Horsens
IoT-virksomhed indgår nyt stor-samarbejde
Gomspace taber stor ordre og mister 28 omsætningsmillioner
Fom Technologies ændrer i ledelsen og etablerer sig i USA
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.485