23948sdkhjf

Mir-robotter optimerer logistikken på en af verdens største autodelsfabrikker

Den globale leverandør af autodele Valeo har indsat autonome mobile robotter fra Mobile Industrial Robots (Mir) på deres største vinduesviskerfabrik i Skawina, Polen. 

Resultatet for Valeo har været en øget logistikproduktivitet, styrkede produktionsprocesser og reducerede sikkerhedsrisici, lyder det i en pressemeddelelse fra Mir.

Det skyldes, at en stor del af de manuelle transportopgaver på deres viskerfabrik i Skawina nu udføres af to autonome mobile robotter .

Valeo var på udkig efter en løsning, der kunne hjælpe med at forbedre effektiviteten af den interne logistik. Efterspørgslen blev kun yderligere forstærket af de mange udfordringer med at tiltrække og fastholde arbejdskraft, som Covid-pandemien har forårsaget.

Udfordringen lå særligt i de mange forskellige typer af paller, der er på fabriksgulvet.

- Hver kunde har deres egen specifikke palle og det betyder, at hver linje har forskellige måder at aflaste varer på. Derudover opererer vi også med en del forskellige korridorbredder i fabrikken. Men som producent er det vores vigtigste opgave at kunne tilpasse sig kunderne og deres behov, forklarer Dominik Wasiel, der er Site Supply Chain Manager & Regional Supply Chain Engineer hos Valeo i Skawina, Polen.

Løsningen blev at indkøbe autonome mobile robotter fra Mir. 

Den første mobile robot implementerede Valeo tilbage i 2020 til transport af små dele i montagehallen. 

Der er i øjeblikket fire robotter i drift på Valeos vinduesviskerfabrik i Skawina, herunder to mindre og lettere MiR250-robotter. De autonome robotter transporterer containere med små dele på specielt designede vogne med hylder, der trækkes ved hjælp af en tilkoblet krog.

Robotstyring

Ved hjælp af Mirs flådestyrings-software, MiR Fleet, bliver robotternes arbejdsopgaver tildelt automatisk afhængigt af deres aktuelle placering og mission. 

Derudover tillader flådestyringssystemet overvågning af robotanvendelse og opretholdelse af sikkerhedslagre til tider med øget produktion eller test af nye løsninger. Robotterne transporterer omkring 18 paller i timen.

- Logistikomkostninger udgør en væsentlig del af vores samlede udgifter. Enhver mulighed for automatisering er afgørende for rentabiliteten af vores fabrik, siger Michal Odyniec, direktør for Wiper Systems Production Plant hos Valeo i Skawina.

- Automatiseringen af intralogistikken på produktionsfabrikken i Skawina har forbedret effektiviteten af vores logistikprocesser markant. Og vi forventer, at investeringen har tjent sig selv hjem på et år, tilføjer Dominik Wasiel.

Implementeringen af Mir-robotterne håndterede Astor, der er Mirs officielle distributør i Polen.

 Valeo er en fransk-baseret autodelsproducent og har fabrikker over hele verden, herunder fire produktionsfabrikker i Polen. Valeo Wiper Systems produktionsfabrik har været i drift i Skawina siden 2001, og er Valeos samt en af verdens største vinduesviskerfabrikker.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093