23948sdkhjf

Nanoteknologi skal bekæmpe terror

Brugen af nanoteknologi finder nye veje. Et hold forskere er i gang med at udvikle en sprængstofdetektor, der på sigt skal bruges i bekæmpelsen af terror. Detektoren, der ikke er større end en lillefingernegl, vil fx kunne placeres i flydøre.
Forskere hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er sammen med et hold amerikanske forskere ved at lægge sidste hånd på prototypen af en sprængstofdetektor, der på sigt skal bruges til terrorbekæmpelse.

- Detektoren fungerer i princippet på samme måde som næsen på en bombehund. Hvis du har rørt ved et sprængstof, bliver der efterladt små partikler på hænderne, som du ikke kan vaske af. Partiklerne er meget lang tid om at fordampe og kan derfor opfanges af detektoren, siger professor Anja Boisen, DTU, til Jyllands-Posten.

Den lille sprængstofdetektor kan eksempelvis placeres i flydøre og bagageanlæg i lufthavne. Dermed kan nanoteknologien blive et supplement til bombehundene, der benyttes i dag.

Prototypen har været længe undervejs. Syv år har forskerne på DTU og Oak Ridge National Laboratory i USA arbejdet på at udvikle sprængstofdetektoren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109