Det er nye tal fra Eurostat, der placerer Danmark i top, når det gælder om at få de 50 til 59 i arbejde.
Det skriver idag – Industriens Dagblad.
Tallene viser, at mere end otte ud af ti danskere mellem 50 og 59 er i beskæftigelse, og det er så imponerende, at kun Sverige gør det bedre.
- Det fleksible arbejdsmarked i Danmark kommer helt sikkert de ældre ansatte til gode. Den enkelte virksomhed i Danmark har større tryghed, når den ansætter en ældre medarbejder end tilfældet er i det øvrige Europa, siger konsulenten Thomas Q. Christensen fra Dansk Arbejdsgiverforening til avisen.
Mens Sverige og Danmark ligger helt i top, ligger Italien og Belgien noget længere nede. Her er kun hver anden mellem 50 og 59 år i job.