23948sdkhjf

Intel lukker og slukker for produktion i Danmark

Det er nu sikkert og vist, at Intel lukker sin danske produktion af optiske komponenter. 50 ingeniører står til at miste jobbet, mens de øvrige afdelinger i den danske division bevares.
Spekulationerne er nu blevet til vished. Intel har meddelt, at de fuldstændig stopper den danske produktion af optiske komponenter med årets udgang. Det betyder fyring af de cirka 65 medarbejdere, der er beskæftiget i den danske produktion.

Det betyder blandt andet en fyreseddel til 50 ingeniører, der ganske vist ser ud til at blive tilbudt arbejde andetsteds i organisationen.

- Der er så mange dygtige ingeniører i den optiske produktion, at man sagtens kan forestille sig, at de vil blive tilbudt andre jobs i Intel. Men det bliver jo så i udlandet, siger Tommy Rydendahl, talsmand for Intel, ifølge Computerworld.

Mens produktionen lukkes ned, fortsætter de øvrige danske afdelinger, der blandt andet omfatter HR, support, salg, it og finance. Det betyder, at de resterende cirka 65 medarbejdere fortsat ser ud til at have job i Danmark.

Intel, der er verdens største producent af computerchip, flytter nu produktionen fra Danmark til prisbillige lande i Fjernøsten og Mellemamerika.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093