23948sdkhjf

Billig energi med intelligente vindmøllevinger

Med ny trådløs sensorteknologi kan vindmøllerne udstyres med intelligente vinger, der selv kan beregne, hvordan de kan høste mest energi under forskellige vejrforhold.
En vindmølle på land kan i dag producere en kilowatt time til nogenlunde samme pris som fossile energikilder koster. Men skal vindenergi for alvor trække nye investorer og vinde større udbredelse, kræves yderligere reduktion i omkostningen ved produktion af vindenergi.

- Vores ambition er at gøre det billigere at benytte vindenergi end fossil energi. Incitamentet til at skifte til vedvarende energikilder er langt større, hvis det også er en økonomisk gevinst. Vi oplever, at vindmølleproducenterne bruger store ressourcer på at øge effektiviteten af vindmøller, og vurderer derfor, at markedet er klar til nye teknologiske løsninger, siger Frank V. Nielsen, VP for strategic alliances and business development hos LM Wind Power.

Højteknologifonden har bevilliget 33 mio. kr. til udviklingen, der sker i et tværfagligt samarbejde mellem virksomhederne LM Wind Power, PolyTech og KK-Electronic og Aalborg Universitet.

Skal beskyttes mod lynnedslag
Det er længden på vindmøllevingerne, der har størst indflydelse på, hvor meget energi der kan høstes fra vinden. Men når vingerne gøres længere, giver det øgede udgifter til hele vindmøllens konstruktion. Det kan undgås, hvis de lange vinger udstyres med sensorer, der kan registrere, når vejret skifter. Vingerne kan derefter indstille sig efter vinden, så de producerer mest muligt, men samtidig ikke belaster konstruktionen, hvis blæsten bliver voldsom.

- Bevillingen fra Højteknologifonden styrker vore muligheder for, at vi som underleverandører kan samarbejde med et stærkt forskningsteam om at udvikle de løsninger, som ingen enkelt underleverandør alene kan magte. Løsninger, der bringer os helt i front med produkter, der kan øge lønsomheden for investorer i vindenergi, siger Tommy G Jespersen, CEO hos KK-Electronic.

Idéen om at placere sensorer i vindmøllevinger er ikke ny, men er ofte strandet på at vindmøllevingen befinder sig i et barskt miljø, hvor den risikerer jævnligt at blive ramt af lynnedslag. Det skal løses ved at udvikle en integreret sensor og lynbeskyttelsesteknologi, hvilket Aalborg Universitets mobilantennegruppe vil stå for. Professor Gert Frølund Pedersen fra Aalborg Universitet siger om samarbejdet:

- Vi har længe ønsket at arbejde med radio- og antenneteknik inden for de mange trådløse sensorapplikationer, der spås en lys fremtid. Det er nu lykkedes sammen med ledende virksomheder inden for den industri, hvor Danmark virkelig er med fremme - vindmøllebranchen. For os er det vigtigt, at det er med firmaer, der virkelig har potentialet til at gå hele vejen, da vi er kendt for at lave løsninger, hvor andre gode forskere ikke tror, det er muligt.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11