23948sdkhjf

Ambu åbner nyt i Asien: Vil allerede udvide næste år

Efter mere end 20 succesfulde år i Malaysia har Ambu valgt at styrke sin tilstedeværelse i det østasiatiske land.

De har tirsdag åbnet deres nye R&D-afdeling i Penang i Malaysia, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Ambu har opereret i Malaysia de seneste to årtier, hvor vi er vokset enormt - ikke kun i vores produktion men også i R&D og i andre funktioner. Den udvidede R&D-tilstedeværelse i Malaysia er en stor mulighed for Ambu til yderligere at styrke vores stærke platform af ingeniørkompetencer og samtidigt øge vores effektivitet, siger CTO Finn Möhring i pressemeddelelsen.

Det nye udviklingscenter ligger tæt på Ambus nuværende faciliteter i Penang, og der kommer i første omgang til at være 120 ansatte. Der er dog allerede gjort klar til yderligere udvidelser næste år, der giver plads til at øge medarbejderstaben med 100 personer.

Ambu har udviklingsfaciliteter i Danmark, Tyskland, Malaysia, USA og Kina. De har produktion i de tre sidstnævnte og derudover salgskontorer verden over.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084