23948sdkhjf

Stor interesse for IP69K automatikprodukter

Det er noget af en udfordring at udvikle og producere komponenter, der kan holde til vel nok den hårdeste belastning i procesliniens højtryksrensning. De første IP69K komponenter har været på markedet i et par år, og der kommer nu mange flere. En stor aktør viser vejen.
Interessen for IP69K automatikprodukter er større end nogen sinde. Der automatiseres på livet løs i virksomhederne, og ikke mindst i fødevarebranchen, hvor der nu er der kommet skarp fokus på rengøringsprocessen. Der skal gøres ordentlig rent og gerne med højtryksspuler.

Interessen fra virksomhederne forstærkes af, at man nu kan få et passende sortiment af produkter, der opfylder IP69k kravene, siger afdelingsleder Henrik Kusk hos Hans Følsgaard A/S.

I de senere år er Følsgaard blevet en af de førende aktører inden for elektriske og elektroniske automatikkomponenter. Leverandørerne har set skriften på væggen og sat turbo på viklingen af bl.a. IP69K sensorer. En af leverandørerne er Banner, som Følsgaard repræsenterer på Automatik 2006.

- Banner er eksperter inden for optoelektronik, herunder fotosensorer, sikkerhedssystemer og vision. I fødevarebranchen er der først og fremmest brug for fotoceller til montering på maskiner og procesanlæg, og da det i branchen efterhånden er blevet almindeligt kun at bruge IP69K komponenter, går det ganske godt med Banner agenturet.

Her er et eksempel på Turcks induktive sensorer til montering i maskiner og anlæg til levnedsmiddelindustrien. Foto: Turck. Her er et eksempel på Turcks induktive sensorer til montering i maskiner og anlæg til levnedsmiddelindustrien. Foto: Turck.Ud over Banner udstiller Følsgaard komponenter fra Turck, der i de senere år har gjort sig internationalt bemærket med et større program af sensorer skræddersyet til levnedsmiddel- og farmaceutisk produktion. Her er det vigtigt, at sensorerne er fremstillet af materialer, der må røre ved fødevarerne.

- Turcks sensorer er fremstillet af rustfrit stål (V4A) og plastmaterialet Vectra® 130, der overhovedet ingen afsmitning giver. Senest er også kabel og stikket fremstillet af materialer, der må røre ved varerne, og det betyder, at du med Turck har komponenter, som kan monteres alle steder, forklarer Henrik Kusk.

Turck har også et stort program af decentrale I/O systemer i tæthedsgrader op til IP67. Systemerne kører både på Profibus, DeviceNet og CANbus, hvilket giver kunden den størst mulige frihed i valget af PLC’er.

Kilde: Hans Følsgaard A/S. http://www.folsgaard.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078