23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Electronic Supply

Robotproducent halverer forventninger til omsætning

Få dage før offentliggørelsen af årsrapport kommer Odico med en markant nedjustering

I Odicos halvårsrapport for 2022/2023, som blev offentliggjort i marts, forventede virksomheden en omsætning i regnskabsåret på 15–20 mio. kr. og et driftsresultat (ebitda) på -10 til -15 mio. kr.

I næste uge offentliggøres robotproducentens årsrapport, og i forbindelse med udarbejdelsen af den nedjusterer Odico nu forventningerne til 2022/2023.

Nu forventer man blot en omsætning på 10–11 mio. kr. samt et ebitda på -17 til -18 mio. kr.

Nedjusteringen af omsætningen i regnskabsåret, der sluttede 30. juni 2023, skyldes primært en forskydning i forventede ordrer og projekter samt en længere gennemløbstid end forventet for igangværende kundeforhandlinger, lyder det i en meddelelse til First North-børsen.

Det forringede driftsresultat skyldes, at Odico har opretholdt kapacitetsniveauet for at kunne imødekomme det forventede høje aktivitetsniveau, samt at man har foretaget yderligere investeringer i virksomheden.

- Odico har således i 2023 – specielt efter sommerferien – oplevet et kraftigt stigende aktivitetsniveau. Dette har materialiseret sig i form af kommercielle gennembrud, strategiske ordrer og kontrakter på flere af Odicos kerneforretningsområder, skriver Odico i børsmeddelelsen.

Odico udvikler robotteknologi til byggeindustrien. Her er målet af automatisere arbejdskrævende opgaver som for eksempel skæring af fliser og træ, forskallingsarbejde med videre.

Se nøgletal for: {{ company.name }}
BREAKING
{{ article.headline }}
0.143