23948sdkhjf

Nokia vil fyre 14.000

Omkring hver sjette stilling i Nokia kan blive nedlagt, oplyser mediet Bloomberg

Det finske selskab Nokia planlægger at nedlægge op mod 14.000 stillinger efter et fald i indtægterne. Det skriver det svenske nyhedsbureau TT. Antallet svarer til omkring 16 procent af arbejdsstyrken, skriver mediet Bloomberg.

Nedskæringerne betyder, at telekommunikationsselskabets udgifter kan gå ned med 10 til 15 procent i 2024, hvilket svarer til 400 millioner euro (over 3,3 milliarder kroner).

I den seneste kvartalsrapport meldte Nokia om færre indtægter end ventet, og selskabet siger, at nedgangen i mobillnetværksmarkedet vil blive større end tidligere antaget.

For år tilbage var verdens største producent af klassiske mobiltelefoner netop Nokia.

Selskabet begyndte for alvor at blive førende på markedet i 1997, hvor Nokia-modellen 6110 introducerede verdens første mobilspil i form af "Snake".

Da det stod bedst til for den finske mobilproducent, var Nokia ansvarlig for omkring fire procent af Finlands bruttonationalprodukt.

I midten af 00'erne blev Nokia udkonkurreret af Apple på mobilmarkedet.

Nokias efterfølgende kollaps ramte hele den finske økonomi og svækkede væksten de næste mange år.

USA's udenrigsminister, Antony Blinken, og Finlands regering indgik i sommer en aftale om, at de to nationer skal samarbejde om at udvikle 6G-teknologi.

6G er defineret som et mobilnetværk, der opererer i ubrugte radiofrekvenser og bruger eksempelvis AI, oplyser International Telecommunication Union.

/ritzau/TT

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064