Det stigende salg af mobiltelefoner, dvd-afspillere og fladskærms-tv påvirker omsætningen aldeles positivt hos microchipproducenterne. Det beretter Dagbladet Børsen om i dag efter oplysninger fra BBC.
Salget af miccrochips er steget med 50 pct. i løbet af det seneste år, og det er særligt de kinesiske producenter, der mærker til opsvinget. Her meldes om en firdobling af ordrer i årets første seks måneder.
Også Japan mærker til stigningerne i salget, her har tallet ikke været højere i de seneste 21 måneder, oplyser Børsen fra CNN.