23948sdkhjf

Nilfisk ramt af modvind

Ufordelagtige valutabevægelser var medvirkende til, at Nilfisk omsætning faldt med 6 procent

Nilfisk, der producerer rengøringsudstyr til både private og professionelle, måtte se omsætningen falde i tredje kvartal.

Her opnåede selskabet en omsætning på 263 mio. euro (1,926 mia. kr.), hvilket er 6 procent lavere end samme kvartal sidste år.

En stor del af forklaringen skal dog findes i såkaldt valutamodvind. Det betyder, at nogle af de valutaer, som salget er foregået i, er faldet i kurs sammenlignet med euroen og derfor syner mindre.

Nilfisk har selv opgjort valutaeffekterne til at udgøre 5 procentpoint af omsætningsfaldet.

Tilbage står en svag omsætningsnedgang, som hovedsageligt skyldes lavere efterspørgsel hos professionelle kunder i Europa og Nordamerika.

Ikke desto mindre lykkedes det for selskabet at hæve driftsresultatet for kvartalet fra 10,8 mio. euro (80,6 mio. kr.) til 14,4 mio. euro (107,4 mio. kr.).

Nilfisk fik ny direktør 18. august, da Torsten Türling af familiemæssige årsager trådte tilbage.

Han blev afløst af René Svendsen-Tune, der passer posten midlertidigt, indtil en permanent afløser er fundet.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.09