23948sdkhjf

Telemarked skidt for Dantherm

Dantherm melder om skuffende resultater i sit netop opgjorte halvårsregnskab. Det er særligt manglende afsætning til teleindustrien, der kan mærkes på bundlinjen.
Dantherm melder om skuffende resultater i sit nyligt opgjorte halvårsregnskab. En nedgang i afsætningen til teleindustrien har gjort, at forretningsområdet ”Produkter til luftbehandling” kommer ud med et resultat, der er 9 pct. lavere end for samme periode sidste år. Som underleverandør har Dantherm begrænsede muligheder for direkte at påvirke afsætningen til operatørerne i teleindustrien.

Koncernens øvrige forretningsområder har bidraget med positive resultater, og har således medvirket til, at Dantherms omsætning i 1. halvår 2006 steg til 1.409 mio. kr. mod 1.354 mio. kr. sidste år.

Omsætningsvæksten på 4 pct. kommer altså primært fra en organisk vækst inden for områderne ”Komfortventilation & teknik” samt ”Procesventilation”.

Årsagen til væksten inden for ”Komfortventilation & teknik” henfører Dantherm til et højere aktivitetsniveau med stigende igangværende arbejder til følge.

Inden for forretningsområdet ”Procesventilation” har aktiviteter i Frankrig forårsaget utilfredsstillende resultater på baggrund af sammenlægning af to fabrikker. Udviklingen i selskabets ordrebeholdning er imidlertid positiv inden for dette forretningssegment, og koncernen forventer et højere aktivitetsniveau for 2. halvår i 2006.

Baseret på de tidligere års erfaringer og aktuelle aktivitetsniveau forventer koncernen også i 2006, at den samlede omsætning og indtjening vil være større i 2. halvår sammenlignet med 1. halvår.

For regnskabsåret 2006 forventes det, som tidligere meddelt, en samlet omsætning i intervallet 2.900-3.000 mio. kr. og et resultat før skat på omkring nul før regulering af koncernens indirekte aktiepost i Royal Scandinavia A/S.

Kilde: Københavns Fondsbørs. http://www.cse.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078