23948sdkhjf

Ny EU-forordning sætter nye krav til bæredygtighed i elektronik

Elektronik skal være lettere at reparere og genanvende.

Det er et af hovedpunkterne i den nye ecodesign-forordning, som EU-Kommissionen har vedtaget.

Idéen med ecodesign-forordningen er grundlæggende, at bæredygtige produkter skal gøres til normen i EU-landene. Derfor vil EU med forordningen sikre, at produkter skal kunne holde længere, bruge ressourcer mere effektivt, være lettere at reparere og genanvende, indeholde færre skadelige stoffer og indeholde en større andel af genbrugte dele, lyder det i en pressemeddelelse fra EU-Kommissionen.

"Kommissionen vil vedtage og regelmæssigt opdatere en liste en liste over produkter, der er identificeret på baggrund af en grundig analyse og kriterier, der især er relateret til EUs klima-, miljø- og energieffektivitetsmål. Produkter med stort aftryk vil blive prioriteret," skriver EU-Kommissionen i pressemeddelelsen, hvor de blandt andet nævner elektronikprodukter som eksempel.

- Forordningen vil sikre, at produkter på EU-markedet er mere energieffektive, holdbare, genanvendelige, reparerbare, genanvendelige og i stigende grad fremstillet af genbrugsmaterialer, udtaler Maroš Šefčovič, executive vice president for European Green Deal, i pressemeddelelsen.

Videre lyder det, at forordningen har til formål at nedbringe mængden af kasserede usolgte produkter, og at "virksomhederne skal tage foranstaltninger for at forhindre denne praksis."

I forlængelse af forordningen vil EU ligeledes introducere et digitalt produkt-pas, der skal gøre det lettere for forbrugere og virksomheder at tage mere bæredygtige valg. Det skal i praksis være et mærke på produkterne, der giver oplysninger om produktets bæredygtighed.

Efter præsentationen fra EU-Kommissionen er det op til Europa-Parlamentet og Ministerrådet at vedtage forordningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078