23948sdkhjf

Millionbevilling til nordjysk IoT-virksomhed

Nordjyske Seluxit har sikret sig støttemillioner fra Innovationsfonden

IoT-virksomheden Seluxit har sammen med et konsortium bestående af unavngivne parter modtaget tilsagn om støtte fra Innovationsfondens Eureka Itea 2022-pulje.

Her skal Seluxit sammen med parterne i konsortiet arbejde på et projekt, der skal reducere CO2-aftrykket og energiforbruget af it-systemer ved at optimere softwaresystemers overordnede design.

Støtten er på 1.125.000 kroner.

- Vi har altid haft stærke bånd til forsknings- og uddannelsesinstitutioner i Danmark og i udlandet, og dette gode samarbejde fortsætter med dette projekt. I vores daglige virke hjælper vi andre virksomheder med at reducere deres energiforbrug. I dette projekt optimerer vi på vores eget energiforbrug, hvilket derved kommer til at reducere vores kunders indirekte udledninger (scope 3), udtaler CEO og stifter, Daniel Lux, i en børsmeddelelse.

Projektet forventes igangsat i starten af 2024 og ventes ikke at have økonomisk indflydelse på indeværende regnskabsår, der løber til udgangen af juni.

Tilsagnet er betinget af underskrivelsen af en konsortieaftale mellem de af projektet omfattede parter.

Om Seluxit

  • Nordjysk IoT-udvikler stiftet i 2006.
  • Udvikler IoT-løsninger til især energioptimering inden for bygningsdrift samt industri og landbrug, men har de senere år også gjort sig i IoT-løsninger til Edtech-sektoren.
  • Daniel Lux er CEO.
  • Seluxit har siden 2018 været noteret på First North-børsen.
Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125