23948sdkhjf

Demonstranter blokerer Terma igen-igen

Demonstranter protesterer fredag formiddag foran Termas afdeling i Ballerup. To er frihedsberøvet

Pro-palæstinensiske demonstranter har fredag morgen blokeret indgangen til våbenproducenten Termas afdeling i Ballerup.

Der fortæller vagtchef Mads Dam fra Københavns Vestegns Politi.

Politiet blev opmærksom på blokaden klokken 06.30.

Kort før klokken 09.30 oplyser vagtchefen, at demonstranterne er blevet bedt om at flytte sig, så Termas medarbejdere kan møde på arbejde.

- Vi har frihedsberøvet nogle enkelte, som ikke har efterkommet politiets anvisninger, siger Mads Dam.

Nærmere bestemt er to personer blevet tilbageholdt af politiet. De sigtes efter overtrædelse af politiloven.

Demonstrationen fortsætter dog uden for Terma fredag formiddag.

- De må selvfølgelig gerne demonstrere. Det er deres grundlovssikrede ret, siger vagtchefen.

Terma har afdelinger flere steder i Danmark. Tidligere er også afdelingerne i Lystrup og Søborg blevet blokeret af demonstranter.

Årsagen til demonstranternes utilfredshed er, at Terma producerer reservedele, som blandt andet bruges i israelske F35-fly.

Information har tidligere skrevet, at de pågældende fly blev brugt til at bombe mål i Gaza i 2021 og 2022.

/ritzau/

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078