23948sdkhjf

Tech-virksomhed får investering i Løvens Hule

Der er stigende problemer med drugging af unge kvinder i nattelivet, og det vil startuppen Porsentech gøre sit til at sætte en stopper for.

De har udviklet et mobilcover med indbygget sensor og dertilhørende app, der kan vise, om ens drink er blevet spiked - altså forgiftet med narkotika.

Den idé var så god, at iværksætteren bag, Kathrine Marie Elmer, har fået en investering på 500.000 kroner for 10 procent af sin virksomhed fra robot-specialisten Thomas Visti.

- Jeg besluttede i forbindelse med min EMBA på CBS at igangsætte udviklingen af en ekstra lugtesans, som du altid har med i lommen, og som lynhurtigt kan afgøre, om din drink er forgiftet, om du har drukket for meget, eller om du har dårlig ånde. Jeg tror meget på, at den her lille nightlife-pakke vil appellere til både de unge og deres forældre, og jeg er ekstremt glad for, at jeg nu får så erfarne kræfter med ombord, udtaler Kathrine Marie Elmer i en pressemeddelelse.

Flere formål

 Sensoren i Porsentechs mobilcover, der har fået navnet Cover-me, er lavet til at opfange mange forskellige lufte. Hovedmålet er at lufte sig frem til narkotika i drinks, men det kan også bruges til andre formål.

Blandt andet vil sensoren også kunne opdage luft af alkohol eller dårlig ånde, og på sigt er det planen, at den også skal kunne opsnappe tegn på dårligt indeklima.

Iværksætteren har tidligere arbejdet som krisepsykolog og kender derfor godt til problematikken med drugging, hvor hun også foreløbigt ser det største potentiale for Cover-me.

- Det er ekstremt grænseoverskridende at opleve et blackout efter at have drukket bare en lille tår af en spiked drink. Og som forælder er det jo noget nær ens værste mareridt. Derfor håber jeg, at coveret kan blive en del af standardudrustningen, når de unge mennesker fremover skal i byen, lyder det fra Kathrine Marie Elmer.

I pressemeddelelsen lyder det desuden, at Cover-me "er på vej til at blive patenteret på globalt plan."

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078