23948sdkhjf

Trods markant fremgang på hardware har IoT-hus mistet omsætning

Fortsat tilbagegang hos IoT-virksomheden Seluxit i lyset af en omstilling fra underleverandør til leverandør af egne løsninger

Den aalborgensiske IoT-virksomhed Seluxit har afleveret halvårsregnskab for regnskabsåret 2023/24. Et regnskab, der viser, at Seluxit igen ser ud til at gå tilbage.

Virksomheden omsatte for 1,9 millioner kroner mod 2,1 millioner kroner i samme periode året før. Alligevel er CEO Daniel Lux optimistisk. 

For med en øget omsætning på hardwareområdet fra 31.000 til 776.000 kroner er Seluxit på vej mod at gå fra at være underleverandør af IoT til leverandør af egne løsninger.

- Vi oplever øget efterspørgsel efter vores løsninger indenfor to af vores strategiske segmenter. Det ene er Smart Energy, det andet er edtech. Selvom disse segmenter kan forekomme fuldstændig forskellige, så har de begge Seluxits IoT-platform som grundlag, og de kan have gavn af hinanden, udtaler Daniel Lux i en selskabsmeddelelse.

Det lyder dog alligevel, at omsætningen er under forventningerne, fordi "salgs-og beslutningsproces hos kunderne har vist sig at være længere end forventet."

Seluxit meddeleler desuden, at man fortsat venter på at få en coronakompensation på 900.000 kroner udbetalt.

Virksomheden holder fast i omsætningsforventningerne, der lyder på 10-13 millioner kroner, og en forventet EBITDA på -1 til 2 millioner kroner.

Seluxit A/S
Regnskabsår H1 2023/2024 H1 2022/2023
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning 1,9 2,1
EBITDA -1,9 -2,3
Periodens resultat -2,8 -3,3
Balancestatus 13,6 18,7
Egenkapital 5,6 11,1
Kilde: Seluxit

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078