23948sdkhjf

Cisco vil ind i privaten

Cisco, der er verdens største leverandør af netværksudstyr vil nu ind i de private hjem. Det skal danske Kiss Technology hjælpe med.
Verdens største leverandør af netværksudstyr, Cisco, vil ind i hjemmene. Og for at realisere den strategi, bliver den danske DVD-producent Kiss Technology en afgørende brik. Det skriver Berlingske Business i dag.

- Købet af Kiss i juli 2005 var et meget strategisk køb. Det nyeste marked, som vi er gået ind i, er forbrugermarkedet med det forbundne hjem, hvor alt er koblet intelligent sammen, og det kan man ikke tænke på uden at tænke Kiss. Vi kører en aggressiv strategi og har over de seneste år købt over 100 firmaer op. Især nyetablerede virksomheder som Kiss ser vi som en udvidelse af vor egen forsknings- og udviklingsafdeling, siger Keith Goodwin, ledende vicepræsident i Cisco med ansvar for salg, til avisen. Han har netop været på lynvisit i Danmark.

Pr. 1. oktober har Cisco ændret sit logo og sætter det nu på samtlige produkter i den enorme organisation. Forbrugerne skal lære Cisco-navnet at kende gennem især Linksys, der producerer trådløst grej til hjemmebrug, og så Kiss, som er en del af Linksys.

Endnu kommer kun fire procent af Ciscos samlede forretning fra forbrugermarkedet, men netop forbrugermarkedet er voldsomt i vækst.

Missionen er at skabe muligheder for private kunder, så de kan forbinde stort set alle elektroniske underholdningsapparater som TV, Hi-Fi og PC med hinanden i ét netværk.

Ciscos plan er at udbrede systemer, der kombinerer telefoni, underholdning, internet og små overvågningssystemer til private hjem.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094