23948sdkhjf

Hardware-virksomhed åbner datterselskaber i Skandinavien

Den østjyske hardware-virksomhed Blue Line er på vej ud over landets grænser.

Virksomheden har gennem flere år haft mange kunder i både ind- og udland, men nu får en øget efterspørgsel virksomheden til at etablere datterselskaber og faciliteter udlandet.

- Med vores nye kontorer i Norge og Sverige har vi åbnet op for muligheden for bedre at imødekomme vores kunder inden for nogle af de voksende industri- og produktområder, udtaler CEO og stifter, Niels Pedersen, i en pressemeddelelse.

Stærkt lokalkendskab skal sikre god kundeservice

De to nye selskaber vil blive ledet af lokale kræfter i form af Nils Olav Gjørvad og Lars Dammen i Blue Line Norge AS og Lars Virdeby og Pontus Eriksson i Blue Line Sweden AB.

I pressemeddelelsen fremhæver Blue Line desuden, at de lokale chefer vil blive flankeret af "særdeles erfarne medarbejdere med solidt branchekendskab og nordisk samarbejdskendskab, hvilket vil bidrage til en stærk lokal tilstedeværelse og forbedret kundeservice."

Electronic Supply har forsøgt at få en uddybende kommentar til den skandinaviske ekspansion fra Niels Pedersen, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Om Blue Line

  • IT-hardware-virksomhed stiftet i 1986 af Niels Pedersen, der stadig ejer og driver virksomheden i dag.
  • Holder til i Hinnerup nord for Aarhus.
  • Udvikler, producerer og sælger IT-hardwareløsninger til krævende miljøer i industrien.
  • Leverer industricomputere, industrimonitorer, servere, betjeningspaneler og mobilcomputere.
  • Har kunder i blandt andet fødevare-, medicinal-, sundheds- og automationsindustrierne.

Kilde: Blue Line

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.502