23948sdkhjf

Karsten Ree skyder millioner i fremadstormende lithiumbatteri-virksomhed

Den danske lithium-batteri-virksomhed WS Technicals har fået et prominent navn i ejerkredsen.

Den succesfulde iværksætter Karsten Ree har købt 30 procent af WS Technicals, der udvikler og producerer lithium-batterier.

Det skriver Finans.

Ifølge Karsten Rees søn, Christian Ree, der er indtrådt i selskabets bestyrelses i forbindelse med investeringen, ser familien Ree et stort potentiale i markedet for batteriet.

- WS Technicals’ forretning går godt i forvejen. Men der er stadig et enormt vækstpotentiale, som vi kan hjælpe med at indfri, fordi rigtigt mange virksomheder har behov for at gentænke deres produkter, siger Christian Ree til Finans.

Ifølge mediet er der i forbindelse med familiens investering skudt 10,5 millioner kroner ind i selskabet.

WS Technicals' direktør og stifter, Louis Billesø Danielsen, fortæller, at pengene skal bruges på at fortsætte væksten i virksomheden ved at ansætte flere medarbejdere.

Ved udgangen af juni i fjor, hvor seneste regnskab blev lukket, havde WS Technicals 12 ansatte. I det regnskabsår havde selskabet en bruttofortjeneste på godt 15 millioner kroner og lavede 4,8 millioner kroner på bundlinjen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109