23948sdkhjf

Elektroniske legepladser gør sit indtog

Med inspiration fra robotteknologien er nye elektroniske legepladser ved at gøre sit indtog i landet. Odense går i front med at etablere fremtidens legepladser i udvalgte daginstitutioner, skoler og fritidsinstitutioner.
Elektroniske legepladser vinder frem som ny inspiration til børn og unge, så de får rørt sig. Dermed er de nye legefaciliteter med til at knække den voksende fedme-kurve, udtaler Jane Jegind (V) rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune på kommunens hjemmeside.

Projektet er blevet til i et samarbejde mellem erhverv, vidensinstitutioner og børn- og ungeinstitutioner i kommunen. Bidragyderne er således Mærsk Instituttet ved Syddansk Universitet, Kompan, Tricon samt Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.

- Med inspiration fra robotteknologien har vi dannet en hel ny form for legeplads, hvor computerspil bliver til fysisk leg. Børnene hopper selv rundt på den teknologiske legeplads, der reagerer med lys og lyd på børnenes bevægelser. Det er godt for os forskere at se, at vores teknologi og viden nu benyttes i stor udstrækning af både erhvervslivet og det offentlige som på institutionerne i Odense, udtaler professor i robotteknologi ved Syddansk Universitet, Henrik Hautop Lund om projektet.

Kilde: Odense Kommune

Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11