De tre samarbejdspartnere IBM, Innovation Lab og Computerworld inviterer nu andre virksomheder med i udviklingen af det virtuelle eksperimentarium House of Horizons. Det skriver Ingeniøren i dag.
Second-Life er en virtuel handelsverden, hvor brugerskabte computeraktører, såkaldte avatarer, figurerer. Der er rigtige penge på spil, når brugere bevæger sig rundt i denne verden, hvor der opleves en hurtig økonomisk vækst.
Second-Life forventes at kunne blive ramme om sociale, juridiske og politiske eksperimenter, der kan afprøves i det virtuelle univers, før de bringes ud i virkelighedens verden.