Neoprocess er på to år vokset fra at beskæftige en lille håndfuld til i dag at have over 30 ansatte. Og succesvirksomheden vil udvide medarbejderstaben yderligere, for at kunne fortsætte den positive vækst.
For de ansatte bliver der sat pris på hos Odense-virksomheden. I år tildeles medarbejderne 30 pct. af aktierne i firmaet, det skriver Fyens Stiftstidende.
Neoprocess har kunder inden for produktion, logistik og handel. Det er hovedsagelig virksomheder herhjemme, der køber IT-løsninger hos Neoprocess. Med tiden er også udenlandske kunder kommet på listen.
Neoprocess tilbyder bl.a. IT-løsninger inden for Axapta og Oracle.