Sony er atter rendt ind i problemer med kvaliteten i selskabets produkter. Efter den omfattende sag med tilbagekaldelse af litiumbatterier står Sony nu atter over for nye hjemkaldelser, skriver Elektroniktidningen.
Det drejer sig om otte modeller af digitalkameraer, hvor billedsensoren har vist sig at være utæt. Derfor tilbagekaldes de nu til reparation.
Sony har produceret omkring en million eksemplarer af de aktuelle Cybershot-kameraer. Cirka 40. 000 af disse er behæftede med problemet, lyder det fra Sony.