Computer på bare 11 gram
Verdens mindste computer på 11 gram er en realitet. Med usb-nøglen fra Kingston er det muligt at installere programmer, som efterfølgende er tilgængelige på alle computere, der understøtter Windows XP eller Windows 2000.
Det fungerer sådan, at Kingston har programmer liggende på deres hjememside, nogle til fri download, mens andre koster penge. Programmerne er så mulige at hente ned til usb-nøglen, der efterfølgende kan køre dem på alle computere, blot de er udstyret med Windows XP eller Windows 2000.
Blandt de gratis programmer findes bl.a. Skype og en office-pakke, mens det er muligt at betale sig fra programmer til billedbehandling og programmer til at organisere sine kontakter.