23948sdkhjf

Dansk selskab i stort kinesisk joint venture

Høreapparatvirksomheden Audientes har officielt indgået kinesisk joint venture

Direktør Steen Thygesen har tidligere meldt planerne ud, og nu er det officielt:

Hørevirksomheden Audientes har indgået et joint venture med det kinesiske selskab Shenzhen Hengtong Partner Co. Ltd.

Ifølge en meddelelse skal partnerskabet udnytte Audientes' hardware- og softwareteknologier og Shenzhens "dybe operationelle og distributionsekspertise".

- Dette joint venture repræsenterer et markant skridt fremad på vores mission mod at tilbyde højkvalitets høreløsninger til overkommelige priser til et globalt publikum, udtaler Steen Thygesen i meddelelsen.

Han fortæller videre, at samarbejdet både giver mulighed for at øge markedsandelen i Kina og styrke en generel global vækst.

Overfor Electronic Supply sagde Steen Thygesen tidligere på året, at satset på det kinesiske marked var betinget af, at netop et joint venture kunne lykkes.

- Der er betingelser på markedet i Kina, der gør det lettere at komme på markedet og få godkendelserne, hvis man allerede er en del af markedet, lød det fra Steen Thygesen i april.

Om Audientes A/S

  • Audientes blev etableret i 2014 af ingeniøren Hossein Jelveh, der sammen med 10 kolleger fra den nedlagte Nokia-afdeling i København startede helt fra bunden med at udvikle teknologien i Audientes.
  • Virksomheden blev børsnoteret på Nasdaqs First North i september 2020 og skiftede i september 2022 til Spotlight-børsen.
  • Audientes' Ven er selvjusterende og kan indstilles af brugeren selv, hvorfor det ikke kræver opsætning af audiologer som almindelige høreapparater.
  • Audientes satser ligeledes på OTC-markedet med deres Companion-høreløsning.

Kilde: Audientes

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094