Bilerne udstyres med stadig mere elektronik, og det betyder flere fejl ved synshallernes tjek. Det skriver
www.dr.dk.
Det er især biler af mærket Peugeot og Citroën, der har problemer med el-anlæggene, viser en tilfredshedsundersøgelse, der er foretaget blandt 23.000 bilejere.
Siden 1990 er det gået stærkt med elektronik i bilerne. Først var katalysatoren, elektronisk tænding og benzinindsprøjtning. Siden kom ABS, ESP og airbag. I dag får mange installeret navigationsudstyr og der er mere avanceret kommunikations- og hjælpeudstyr på vej.