23948sdkhjf

Syv-dobling på bundlinjen baner vej for nyt domicil

Polaris Electronics kan til næste sommer åbne sit nye domicil, der samler alle danske aktiviteter ét sted

Der er nok at se til for Polaris Electronics, som holder til i Aalborg-forstaden Gug.

Her har virksomheden, der udvikler, sælger og servicerer udstyr til især den maritime sektor, i løbet af en femårig periode mere end syv-doblet sin bundlinje.

Derfor har Polaris Electronics taget hul på byggeriet af et splinternyt domicil.

- Vi lever af at kunne levere meget hurtigt, og i dag har vi vores lager fordelt flere steder i byen. Det er tungt at køre rundt til tre steder, så i fremtiden kan vi plukke ordrerne ét sted og spare omkostninger og tid, siger Klavs Torp, der er direktør i virksomheden.

Bedre produktionsfaciliteter og alt under ét tag

Polaris Electronics er oprindeligt stiftet med salg og service af systemer til søfartsbranchen for øje, men de senere år er egenproduktionen blevet større.

Det er især inden for LRIT (Long-range identification and tracking) til handelsskibe og tracking til fiskefartøjer, at Polaris Electronics leverer egne produkter under serien Sirius.

Eftersom også egenproduktionen af samme årsag er vokset de senere år, kommer det nye domicil også til at styrke dette område.

- Udover et meget større lager, får vi meget bedre faciliteter til produktion. I dag har vi produktionen i nabohuset, så også af sociale årsager bliver det bedre at have hele besætningen samlet under ét tag, siger Klavs Torp.

Udover lager og produktion vil det nye domicil huse udvikling, salg, økonomi, shipping og administration.

Der er i dag godt 20 ansatte i den danske afdeling, som fremover får til huse ét sted.

Desuden er Polaris Electronics til stede med salgskontorer i USA, Tyskland og Norge.

Med det nye domicil får virksomheden cirka 1800 kvadratmeter at boltre sig på. Det forventes at stå klart til næste sommer.

Om Polaris Electronics

  • Stiftet i 2000.
  • I dag ejet af direktør Klavs Torp.
  • Virksomheden har gennem mange år beskæftiget sig med salg og service af især maritimt kommunikations- og navigationsudstyr. De senere år har man udvidet med egenproduktion af trackingudstyr til blandt andet fiskefartøjer.
  • Har desuden en forretning i at foretage surveys/audits på vegne af klassifikationsselskaber. Det er blandt andet syn af radioudstyr ombord på skibe.

Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047