23948sdkhjf

Komponentleverandør sætter gang i generationsskifte

MTO Electric har sat gang i et planlagt generationsskifte for at sikre virksomhedens fremtidige stabilitet og udvikling.

Indehaverne Michael Johansen og Mads A. Velbæk har solgt 2 gange 10 procent af aktierne til henholdsvis Zineb Svendsen, der fungerer som intern salgsleder, og Klaus Hansen, der er salgschef. Det er planen, at de to overtager direktionsstolene per 1. juni 2025.

Kontinuitet og udvikling

Zineb Svendsen stammer fra Marokko og er dansk gift. Hun er udlært som handelselev hos MTO og har sidenhen overtaget funktionen som intern salgsleder. Hun har suppleret sin faglige uddannelse med forskellige lederuddannelser, herunder en HD i organisation. Zineb Svendsen vil frem til direktionsjobbet fortsat varetage ledelsen af internt salg og herudover sidde med diverse direktionsopgaver.

Klaus Hansen har en uddannelse fra el-grossisten Louis Poulsen og har siden arbejdet i forskellige funktioner med salg og indkøb hos Lemvigh Müller, som opkøbte Louis Poulsen. I 2008 overtog han virksomheden El:matik, som i 2014 blev en del af MTO Electric, hvor Klaus Hansen blev ansat som ekstern sælger. Siden er han blevet udnævnt til salgschef.

Selvom direktionen skifter, vil Michael Johansen og Mads A. Velbæk forsat spille en aktiv rolle i MTO Electric. Michael Johansen vil fokusere på projektsalg samt interne udviklingsprojekter, mens Mads A. Velbæk vil have den overordnede leverandørkontakt til nøgleleverandører samt bibeholde kundeansvaret for udvalgte nøglekunder.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062