Nokia har store planer om at udvide sine ungarske produktionsfaciliteter med 10 mio. euro. Det skriver Evertiq.com.
De nye faciliteter udvider de eksisterende med 10.000 kvadratmeter. Dermed kommer det samlede produktionsareal op på 60.000 kvadratmeter.
Nokia har allerede investeret 100 mio. euro i sin fabrik i Komárom. Siden produktionen startede op i 2000 har dette driftssted leveret 300 millioner mobiltelefoner.