23948sdkhjf

Robotter skal leve op til global sikkerhedsstandard

De moderne industrirobotter har fået sin egen globale sikkerhedsstandard. Det er det Svenske Standardinstitut SIS, der kort før jul introducerede en helt ny sikkerhedsversion.
Den nye sikkerhedsstandard fra svenske SIS gælder for alle typer af industrirobotter, der fjernstyres, arbejder frit mellem mennesker og som deler styresystem.

Den nye version erstatter en femten år gammel europæisk standard, deriblandt også et antal andre standarder, som har været gældende i den øvrige del af verden. Det skriver den svenske netavis Nyteknik.se.

- Det vi fabrikerer i Sverige skal nu fungere lige sådan i Nordamerika, der ellers hidtil har haft sin egen standard. Den nye globale standard bliver dermed billigere og meget enklere at følge for robotproducenter, siger David Wretling fra ABB Robotics til netavisen.

Den nye svenske standard har fået navnet ”Industrirobotar - säkerhetskrav, del 1: Robot (SS-EN ISO 10218-1:2006) og kan bestilles fra SIS Forlag.

I standarden kan man eksempelvis finde frem til, hvordan man rent konkret skal håndtere sikkerheden, når flere robotter deler styresystem.

Læs mere om: SIS
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063